Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

lørdag den 29. oktober 2016

Red Queen af Victoria Aveyard

"The Reds are commoners, ruled by a Silver elite in possession of god-like superpowers. And to seventeen-year-old Mare, a Red girl from the poverty-stricken Stilts, it seems like nothing will ever change. ´
But Mare possesses a deadly power of her own. One that threatens to destroy the balance of power.
Fearful of her potential, the Silvers hide Mare in plain view, declaring her a long-lost Silver princess. Knowing that one false move will mean her death, Mare must use her new position to bring down the regime - from the inside.
Now Mare has entered a game of betrayal and lies."

Jeg havde set Red Queen på biblioteket, før den blev totalt hypet herhjemme og i udlandet. Jeg havde endda lånt den med hjem, men jeg fik den aldrig læst. Så blev den oversat og udgivet herhjemme, og det var som hypen ingen ende ville tage. Og jeg blev lidt tilbageholdene og en smule skeptisk, som jeg altid bliver for meget hypede bøger - for hvad nu hvis de ikke opfylder mine (høje) forventinger? Så hellere vente et stykke tid, så forventningerne kan falde en smule.
Men der kom et tidspunkt, hvor jeg ikke kunne vente længere, og jeg bestillede bogen hos Saxo. Den kom i en flot paperback udgave, som jeg beundrede et stykke tid før jeg endelig gav mig i kast med den. 

Red Queen er ikke en original fortælling. Den mindende mig til dels både om The Hunger Games, Divergent og Red Rising. Det er på ingen måde en dårlig sammenligning, men jeg savende dog noget mere originalitet, og at den formåede at løsrive sig mere fra de bøger, der kom før den, og gøre sig til helt sin egen. Men det er en virkelig god fortælling. Det tog nogle kapitler før jeg rigtig blev suget ind i plottet, men så tog det også fart for mig og jeg var solgt - næsten. 

Mare, vores hovedperson, opdager at hun har specielle evner, der truer ikke kun hende selv og hendes nærmeste, men hele magtstrukturen i det land hun bor i. Mare er nemlig en Red, som ligger nederst i hierarkiet, og som bliver regeret af de brutale og magtfulde Silvers. Mares krafter bliver afsløret og hun bliver viklet ind i et dødensfarligt net af magt, blod, intriger, trusler og vold. Her skal Mare lære at begå sig, men det er svært når hun ikke ved hvem hun kan stole på.

Da historien begyndte at udfolde sig kom jeg til at holde af Mare, dog blev jeg også lidt irriteret på hende til tider. Hun får flere gange at vide at hun kan ikke stole på folk, og jeg mener også at hun tænker det et par gange, men hvad gør hun i sidste ende. Hun stoler på folk! Det gør hende på en og samme tid meget menneskelig, og det adskiller hende også fra Silver'erne, da de for det meste kun stoler på deres egne overnaturlige krafter og magt. Men det gør hende også et bytte eller offer. Jeg havde håbet hun ville være lidt mere skeptisk over for de folk, der forsøger at komme tæt ind på livet af hende, og ikke mindst se igennem deres rankespil.

Red Queen er en spændende begyndelse på en ny dystopisk fantasy serie, og jeg glæder mig til at læse videre i serien. Jeg holdt meget af intrigerne, de overnaturlige krafter og ikke mindst at gætte på hvem der var "de onde" og hvem der var "de gode", for det kunne man ikke altid gætte ud fra blodfarve alene...


4,5/5 stjerner

Red Queen (Red Queen #1) af Victoria Aveyard
Forlag: Orion
Udgivet: 2015
ISBN: 9781409150725
383 sider

torsdag den 27. oktober 2016

Nye bøger #9 - nye bøger siden sidst

Så er der igen kommet nye bøger på reolerne. Det er ikke blevet til så mange bøger i september (hvis jeg ikke da ikke lige tælle de skønne boggaver fra Bogbloggertræf - så er det faktisk blevet til en hel del. Jeg har også bestilt en del bøger i oktober, så jeg vil derfor gerne lave dette haul før de kommer. 
De er blevet til en enkel bogbestilling fra Saxo, en lidt større pakke fra Folio Society og ikke mindst FantasyFestival. Så uden mere sniksnak - her er de:
  • Som sendt fra himlen af Cora Carmark - jeg læste Som stjernerne står og elskede den, så selvfølgelig skulle jeg have bind 2 (og jeg har også bestilt bind 3).
  • Næslandet 1 af Eva Egeskjold - købte jeg på FantasyFestivalen, og det gør sig også gældende for de næste bøger.

  • Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft - har jeg allerede læst og arbejde nu på en anmeldelse af den.
  • De 7 Synder af Katja Berger - anmeldereksemplar fra forfatteren
  • Ritmatikeren af Brandon Sanderson - anmeldereksemplar fra forlaget

  • Diget af Teddy Vork
  • Det sidste hus af Jonas Wilmann
  • Billy smiler rødt af Zenia Johnsen

Så nående vi til bøgerne fra Folio Society
  • Small Gods af Terry Pratchett

  • Selected poems af Emily Dickinson
  • Winter: A Folio Anthology - fulgte gratis med da jeg købte mere end to bøger

  • Crime and Punishment af Fydor Dostoyevsky
  • The Folio Science Fiction Anthology
  • The Nursery Rhyme Book af Andrew Lang


Og så glemte jeg selvfølgelig en bog efter jeg havde taget alle billederne (og jeg var for doven til at tage dem om). Og hvilken bog jeg glemte...
  • Den Faldne Djævel af Kenneth Bøgh Andersen - en bog jeg har ventet spændt på lige siden vi fandt ud af den sidste bog alligevel ikke var den endelige slutning. Jeg har læst den, og det var en god afslutning på en episk serie.

tirsdag den 25. oktober 2016

Z for Zachariah af Robert C. O'Brien

"Ann Burden is sixteen years old and completely alone. The world as she once knew it is gone, ravaged by a nuclear war that has taken everyone from her. For the past year, he has lived in a remote valley with no evidence of any other survivors. But the smoke from a distant campfire shatters Ann's solitude. Someone else is still alive and making his way toward the valley. Who is this man? Can he be trusted? Both excited and terrified, Ann soon realizes there may be worse things than being the last person on Earth"
Efter en forfærdelig atomkrig, der har efterladt landet dødt, de fleste dyr døde, og næsten alle mennesker døde, lever den 15 årige Ann alene i en dal, der på forunderligvis har undgået krigens ødelæggelser, og ikke mindst den farlige radioaktivt der kommer efter, på nær en å, der har sit udspring udenfor dalen. Men der bliver vendt op og ned på Anns hverdag, da en fremmed mand kommer til dalen.

Den første halvdel af bogen var ok, men det var andet halvdel der virkelig fangede min interesse. Her begynder tingene for alvor at udvikle sig for Ann - og ikke til det bedre - og der var hele tiden den her følelser af spænding og uvished både for Ann og læseren om hvad kommer der til at ske og hvad skal det hele ende med.

Hovedpersonen er Ann, som fortæller hendes historie i dagbogsform. Vi møder hende først efter et år efter krigen har lagt alt øde, men jeg ville bare så gerne vide noget mere. Både om krigen og det år vi ikke kender noget til. Hun nævner også hendes familie flere gange. De drog ud af delen for at hjælpe andre mennesker, og er ikke vendt tilbage. Men jeg mærkede ikke rigtig Anns sorg over dem, og det ville jeg have ønsket jeg havde (jeg er faktisk lidt i tvivl om hun udtrykker sorg over dem eller om jeg bare ikke har opfattet det).
Der var steder, hvor jeg ikke helt kunne forstå Anns handlinger og tankemønstre. Hun bliver udsat for flere ting (som ikke skal afsløres her), der overskrider hendes grænser, men alligevel tøver hun med at gøre noget aktivt eller radikalt ved det. Hun vil hellere tro på det bedste for det meste, og så ignorere tingene. Det er måske ikke en så smart strategi, når man er en af de få mennesker tilbage i verdenen. Men ellers kunne jeg godt lide Ann som fortæller, bare det faktum at hun havde formået at holde sig i live i et år alene, og ikke mindst bevare sin fornuft ved at udføre ganske almindelige pligter, siger en del om hvor stærk hendes vilje og psyke er.

Z for Zachariah var en ganske spændende læseoplevelse. Den var godt opbygget i forhold til spændingskuren og lidt af en pageturner. Dette gælder efter min mening især den anden halvdel af romanen.

Romanen blev færdiggjort af forfatterens hustru og datter efter forfatterens død. Man kan selvfølge ikke vide om det har gjort noget for handlingen, men hvis man gerne vil have en postapokalyptisk young adult roman er Z for Zachariah en godt bud.

3,5/5 stjerner

Z for Zachariah af Robert C. O'Brien
Forlag: Simon Pulse
Udgivet: 2007 (denne udgave) / oprindelig udgivet 1974
ISBN: 9781416939214
250 sider

mandag den 24. oktober 2016

Efterår

 Song 
Fall, leaves, fall; die, flowers, away;
Lengthen night and shorten day;
Every leaf speaks bliss to me
Fluttering from the autumn tree.
I shall smile when wreaths of snow
Blossom where the rose should grow;
I shall sing when night's decay
Ushers in a drearier day.
  
                                   - Emily Brontë

Jeg har ikke en bestemt årstid som jeg elsker - jeg elsker vinter, forår, sommer og efterår. Jeg venter spændt på dem, når de ikke er her og jeg elsker dem, når de er. Jeg kan godt lide at jeg kan mærke når vejret skrifter, at jeg kan mærke regnen falde på min skuldre, solen på min hud, vinden i mit hår og snefnugene på mine fingre.
Vi elsker at snakke om vejret og ikke mindst brokke sig over at sommeren er regnfuld, vinteren er snefyldt.
Der er fortryllende over de forskellige årstider. De har hver deres form for magi, og derfor blev jeg utrolig glad, da jeg fandt ud at Folio Socity udgav Autumn: A Folio Anthology, der har samlet digte, uddrag fra romaner og fra breve, der alle handler om efteråret. Jeg læste den tilbage i september, og jeg kom straks i efterårsstemning.

Her pleasure in the walk must arise from the exercise and the day, from the view of the last smiles of the year upon the tawny leaves and withered hedges, and from repeating to herself some few of the thousand poetical descriptions extant of autumn - that season of peculiar and inexhaustible influence on the mind of taste and tenderness - that season which has drawn from every poet worthy of being read some attempt at description, or some lines of feeling 
                                    - Jane Austen, Persuasion, 1816 
Efteråret er tiltagende mørke eftermiddage. Der er gåture, hvor den friske vind farver ens kinder røde. Aftner med flammende stearinlys. Det er kølige morgner under dynen. Efterår er læsetid.

søndag den 23. oktober 2016

Read-A-Thon efterår 2016 - opsummering


Der er gået nogle timer siden Read-A-Thon sluttede, og jeg har fået samling på mine tanker om det.

Så hvordan er Read-A-Thon'et gået?

  • Med hensyn til læsning er det gået ganske udemærket, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har fået læst 8 bøger samt ½ af en niende. Ud af disse bøger var 1 graphic novel, 3 novellesamlinger, 1 illustreret langdigt, 1 fagbog, 2 romaner og halvdelen af en børnebog (som nok bliver læst færdig i aften). I alt blev det til 1466 sider. Det er 152 sider mere end ved sidste Read-A-Thon, så det er jeg pænt glad for.
  • Jeg følte mig en del mere fortravlet denne gang med at læse, blogge og være social på de sociale medier på samme tid. Det gik en smule ud over min samlede oplevelse af Read-A-Thon'et. Det gjorde også at her om søndagen, har jeg nærmest ikke været på de sociale medier. Jeg har bare læst og læst og læst. Til næste gang vil jeg forsøge at få skabt en bedre balance imellem de forskellige aspekter, for jeg vil jo gerne læse så meget som muligt samt vise opbakning for andres læsning.
  • Jeg havde en lille træthedskrise mens jeg læste The Bloody Chamber, og det gik lidt ud over min læseoplevelse af den ellers meget smukke og stemningsfulde bog. Så til næste gang skal jeg blive bedre til at lægge en bog fra mig og begynde på en anden, når jeg bliver ramt af sådanne kriser, for det gavner hverken mig eller bogen, at jeg tvinger mig til at læse den, når jeg ikke lige er i humør til det eller har energien. Det betyder også at jeg vil genlæse The Bloody Chamber på senere tidspunkt, for det var en smuk bog, og jeg tror at jeg kan få mere ud af den, når jeg giver mig mere tid til den.
  • Jeg skal lade være med at sammenligne min læsehastighed og læseproces med andre. Der er stor forskel på hvor i hvilket tempo man læser og ikke mindst hvilken bog man læser. Det gavner mig ikke.
  • Jeg var rigtig glad for, at jeg havde valgt et tema for mine bøger, nemlig horror eller uhyggelige bøger. Det virkede helt perfekt for mig, og jeg kom i en virkelig god stemning, hvor jeg nogle gange havde svært ved at vælge hvilke bøger jeg skulle læse næstefter, fordi jeg havde lyst til at læse dem alle sammen.
  • Jeg havde lige været med til et Read-A-Thon (#bibreadaton) på mit arbejde, så det gik lidt sløvt med at opbygge læsegejsten for dette Read-A-Thon.
  • Lige som sidst fik jeg slet ikke spist alt mit slik :)
Der er nogle ting, hvor jeg kan forbedre mig til næste gang, men jeg elsker Read-A-Thons. Jeg elsker ideen bag dem, og jeg elsker at dedikere et døgn (eller mere) til læsningen.

lørdag den 22. oktober 2016

Read-A-Thon #3 - Oktober 2016


Klokken 12:05
Jeg har sovet længe i dag, eller så længe som jeg nu kunne. Lige om lidt skal jeg hente en pakke på posthuset samt handle det sidste ind. Mine bøger er klar, jeg har fundet tæpper frem og har indrettet min læsekrog hyggeligt. Og så er det bare at vente på at klokken bliver 14...

Klokken 13:51
Bruger ventetiden på at svare på Opening Meme:

1) What fine part of the world are you reading from today?
Jeg læser i min lejlighed i Østjylland

2) Which book in your stack are you most looking forward to?
Dem alle - men i særlig grad Den Faldne Djævel og Beauty

3) Which snack are you most looking forward to?
De cookies som jeg bagte i går.

4) Tell us a little something about yourself!
Jeg er bibliotekar, elsker bøger, katte, hunde og Disney.

5) If you participated in the last read-a-thon, what’s one thing you’ll do different today? If this is your first read-a-thon, what are you most looking forward to?
Jeg har deltaget flere gange. Denne gang vil jeg dog forsøge at få noget mere søvn, for det var i underskud sidste gang.

Klokken 14:00
Så er Read-A-Thon'et begyndt. Og jeg kaster mig fluks over min første bog som bliver Nick Clausens horror novellesamling Mareridt & Myrekryb. Helt perfekt til mit fokus på uhyggelige bøger i dette Read-A-Thon.
God læselyst til alle :)
Læste bøger: 0
Antal læste sider: 0


Klokken 15.40
Så fik jeg læst min første bog, Mareridt & Myrekryb. En fin underholdende novellesamling med gode gys. Nu tror jeg, jeg vil kaste mig over The Strain vol 1. Jeg har læst bøgerne tidligere, og nu vil jeg finde ud af om graphic novel serien er ligeså god.

Læste bøger: 1
Antal læste sider: 232

Klokken 16:55
Jeg har netop vendt de sidste sider i bog nr. 2. Jeg kunne godt lide dens artwork, men følte den var lidt sløv i optrækket, da den skulle præsentere alle karakterne og historien. Håber den bevæger sig hurtigere i de næste bind, når jeg engang kommer til dem.
Nu vil jeg kaste mig over endnu en novellesamling nemlig Sprækker af Teddy Vork og måske også komme igang med noget aftensmad. Det skal nemlig i ovnen.

Læste bøger: 2
Antal læste sider: 384

Klokken 20:39
Så blev den tredje bog læst. Jeg kendte godt en del af novellerne i Sprækker fra andre udgivelser, men de er stadig velskrevne og uhyggelige. Dertil var der nogle nye som jeg ikke havde læst før. De var også virkelig gode. Nu tror jeg, jeg vil afvige en smule fra min tbr og læse digtet The Nightmare before Christmas, som filmen af samme navn er baseret på.

Læste bøger: 3
Antal læste sider: 597

Klokken 20:55
The Nightmare before Christmas er en hel vidunderlig fortælling, der er flot illustreret. Lige hvad jeg havde brug for. Nu har jeg lyst til at se filmen, men det må vente til Read-A-Thon er fordi i morgen. Bonus info: hvis man har specialudgaven af The Nightmare Before Christmas er digtet på bonusmaterialet indtalt af Christopher Lee, og han gør et fantastisk arbejde efter min mening.

Læste bøger: 4
Antal læste sider: 645

Klokken 21:50
Jeg har netop vendt den sidste side i Monstre af Mathias Clasen. Den er en del af serien Tænkepauser, og handler sjovt nok om monstre :) Så den gik fint i spænd med mit horrortema. Det var fin læsning om monstre og horror med fokus på vampyren og zombien. Meget oplysende. Nu kan jeg ikke vente længere og vil derfor kaste mig over The Bloody Chamber.

Læste bøger: 5
Antal læste sider: 705


Klokken 01:25
The Bloody Chamber tog lang tid at læse, men god det var den. Jeg overvejer. om jeg skal gå i seng, men jeg vil gerne i gang med Den Faldne Djævel, så det bliver et kompromis, og jeg rykker læsningen ind i min seng. 

Læste bæger: 6
Antal læste sider: 851


Klokken 10:30
Jeg vågende omkring 7.30, men blev under dynen, hvor jeg læste Den Faldne Djævel færdig. Det var så godt og ondt at få den (endelige?) afslutning med. Nu vil jeg læse Beauty.

Læste bøger: 7
Antal læste sider: 1155

Klokken 12:55
Så blev jeg færdig med Beauty og hvor det bare et fantastisk eventyr. Jeg kan virkelig godt lide Sarah Pinboroughs fortælle- og skrivestil. Min sidste bog bliver Matilda. Jeg tror ikke at jeg bliver færdig med den, der er trods alt kun en time tilbage, men jeg får læst så meget jeg kan.

Læste bøger: 8
Antal læste sider: 1363

Klokken 14:01
Så slog klokken 14 og Read-A-Thon'et er overstået for denne gang. Det har været et døgn med læsning, det har været et døgn med læseglæde og det har været et døgn med ord så mange ord, sætninger og kapitler. Det har været skønt og det har været hårdt. 
Jeg vil ligesom sidste gang samler mine tanker i et opsummeringsindlæg, som kommer op i løbet af i dag, men indtil da, vil jeg tage et kort pusterum og bare slappe helt af.
Læse bøger: 8½
Antal læste sider: 1466




Dette indlæg vil blive opdateret løbende

torsdag den 20. oktober 2016

Read-A-Thon forberedelse - efteråret 2016

På lørdag d. 22 oktober er det blevet tid til efterårets Read-A-Thon. Dewey's 24 Hour Read-A-Thon er en halvårlig begivenhed, hvor man læser i 24 timer. Man tilrettelægger helt selv sit døgn, og man bestemmer selv, om man vil læse non-stop eller få noget søvn, når øjnene ikke længere kan holde sig åbne. Det vigtigste er bare at have det sjovt - og så selvfølgelig få læst ;)
I Danmark stater læsedøgnet lørdag klokken 14 og slutter igen 24 timer senere søndag d. 23 klokken 14.

Der er noget helt særligt ved at tage et døgn ud af ens kalender for at læse. Og så at vide at rundt omkring i verden, er der andre der gør nøjagtig det samme. Så selv om man ikke sidder i samme stue og læser, er der stadig en stærk fællesskabsfølelse til stede. Det elsker jeg ved readathons.

Min tbr bunke består (i skrivende stund) af 8 bøger på i alt 1690 sider. Den længste bog er på 301 sider og den korteste er på 150 sider. Jeg holder mig til de kortere bøger, når det gælder de korte Read-A-Thons, for jeg kan godt lide at afslutte flere bøger under et Read-A-Thon. Det er ikke sikkert  jeg når at læse alle bøgerne og det kan være at jeg vælger nogle helt andre bøger, når det endelig bliver lørdag, men som udgangspunkt er rigtig glad for min læsestak.
Jeg har fokus på de lidt mere uhyggelige bøger i dette efterår - det er trods alt snart Halloween. I min læsestak er der derfor 3 novellesamlinger, 1 graphic novel (som udgangspunkt), 1 børnebog og 3 romaner, der alle handler om det uhyggelige eller overnaturlige.

TBR bunken:
  • Angela Carter: The Bloody Chamber and Other Stories
  • Teddy Vork: Sprækker
  • Nick Clausen: Mareridt & Myrekryb
  • David Lapham: The Strain volume 1
  • Roald Dahl: Matilda
  • Kenneth Bøgh Andersen: Den Faldne Djævel 
  • Sarah Pinborough: Beauty
  • Shirley Jackson: The Haunting of Hill House
Jeg har endnu ikke helt besluttet. hvilken rækkefølge jeg vil læse bøgerne i. Det kan være jeg først beslutter det på lørdag. Men jeg glæder mig til dem alle sammen, og håber at få læst, hvis ikke dem alle, så i hvert fald en god stak af dem.

Her på bloggen vil jeg ligesom sidst oprette et indlæg, der vil blive opdateret løbende under Read-A-Thon'et med øjebliksbilleder og tanker om de bøger jeg får læst. På InstagramTwitter og Goodreads vil jeg også dokumentere mit læsedøgn med opdateringer, øjebliksbilleder og små kommentarer og citater.

Jeg glæder mig til på lørdag!

tirsdag den 18. oktober 2016

Ulykkernes tid af Moïra Fowley-Doyle

"Skræmmende, uhyggelig, mørk og intens - sådan er ulykkernes tid. Det er det samme hvert år. Knogler brækker, huden får rifter, sjælen får skræmmer. 
Ulykkernes tid har været en del af 17-årige Caras liv, lige så længe hun kan huske. Det er en måne med sort uheld, mystisk ulykker og tragiske begivenheder, som kaster lange skygger over hende og hendes familie. I år er ingen undtagelse.
Men noget er alligevel anderledes. En pige er forsvundet, og Cara må og skal finde hende, mens dystre familiehemmeligheder begynder at røre på sig..."
I Ulykkernes tid følger vi teenageren Cara, hendes familie bestående af mor, storesøster Alice og stedbroderen Sam, samt bedsteveninden Bea. Cara og hendes familie lider hvert år under hvad de kalder ulykkernes tid, hvor de bliver forfulgt af uheld. Dette år ser ud til at blive en af de værste for den lille familie. Men ikke nok med at ulykkernes tid hærger, så er Cara også blevet besat af at finde Elsie, en lidt mærkelig pige som er forsvundet, og som ingen rigtig kan huske eksisterer andet end Cara, Sam, Bea og Alice.

Jeg har skimmet flere anmeldelser af af Ulykkernes tid, og jeg kan se at vandene er delte når det kommer til denne bog, og det kan jeg faktisk godt forstå. Jeg gik til den denne roman, uden at vide noget som helst andet end at en familie en gang hvert år blev hjemsøgt af ulykker. Og det synes jeg lød som et meget fedt koncept. Men romanen fokuserer ikke kun på ulykkernes tid, men også på Elsies forsvinden, og jeg synes ikke altid at de to plottråde hang ordentlig sammen. Jeg var fascineret af dem begge to, og de bliver da også samlet (på en måde) til sidst, men jeg savnede et mere tydeligt fokus i løbet af handlingen.

Der var noget meget drømmeagtigt og poetisk over denne bog, som jeg vældig godt kunne lide. Den gav inspiration til at man selv kunne drømme videre på nogle af scenerne og stemningerne. Der lå et slør hen over siderne, som lidt efter lidt blev trukket til side, både for Cara og for mig.

Karakternes indbyrdes forhold til hinanden fandt jeg også ganske interessant. De taler sammen og er afhængige af hinanden, men de har utrolig mange hemmeligheder for hinanden og taler forbi hinanden, når det gælder de vigtige ting. Så Ulykkernes tid handler derfor også om hvordan karakterne kan finde hinanden igen, og ikke mindst få afdækket hemmelighederne for hinanden før de bliver knust af hemmelighederne.

Ulykkernes tid var ganske spændende læsning. Den gav mig lyst til at drømme videre, og den fyldte mig med efterårsstemning, mystik og dystre eventyr.

3,5/5 stjerner

Ulykkernes tid af Moïra Fowley-Doyle / Originaltitel: The Accident Season
Originalsprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Udgivet: 2016 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2015
ISBN: 9788717045736
276 sider

søndag den 16. oktober 2016

Det Ulmende Oprør af Sabaa Tahir

"Laia er slave. Elias er soldat. Ingen af dem er frie.
Under imperiets herredømme straffes al modstand med døden. Da Laias bror arresteres, ser hun sig tvunget til at opsøge modstandsbevægelsen. For at redde ham går hun med til at spionere i det farligste sted i riget: militærakademiet. Her lever Elias, skolens dygtigste aspirant. Men i sit indre drømmer han kun om at undspille den undertrykkelse, han hele sit liv er blevet trænet i ar udøve.
Laia og Elias finder hurtigt ud af, at deres skæbner er forbundne, og at deres fælles valg har vidtrækkende konsekvenser. For nye vinde blæser over imperiet - vinde, der kan lægge konger i graven og gøre soldater til kejsere."
Jeg var en smule skeptisk, da jeg først begyndte på Det Ulmende Oprør. I de seneste år er der blevet udgivet en del bøger, der har det samme overordnet tema om et folk der bliver undertrykt og en dreng/pige skal stå i spidsen for et oprør. Så jeg havde frygtet lidt at denne bog kunne lidt forsvinde i mængden. Og det tog mig da også lige et par sider at komme ind i historien, men så var jeg også solgt! For hold dog op, hvor var det da bare en medrivende og spændende bog.

Vi følger skiftevis to unge mennesker, der befinder sig på hver deres trin i rangordenen. Der er pigen Laia, der tilhører det lærde folk, som er blevet gjort til slaver af et erobrende land, og de lærde er nu underlagt imperiet. Og der er drengen Elias, der befinder sig på et helt andet trin, da han tilhører imperiet. Han er ved at blive uddannet til en soldat, kaldet en Maske, der har til opgave at opspore oprørske lærde. Men ingen af dem er glade. Laia har fået taget sin familie fra sig om denne vil hun gerne have tilbage, så derfor tager hun ud på en farlig misson for de lærdes modstandsbevægelse. Elias forsøger at undslippe imperiet, men det er heller ikke let.
Idet hvert kapitel skifter mellem Laia og Elias gør det også at næsten hvert kapitel ender med en eller anden form for cliffhanger. Det er både godt og skidt. Godt fordi man hele tiden ønsker at læse videre, dårligt for ens søvn fordi man hele tiden lige kan læse et kapitel til. Og så bliver spændingen i historien jo hele tiden opbygget.

Det jeg godt kunne lide ved denne bog, var at Laia ikke er den typiske heltinde. Hun er ikke stærk eller har særlig evner og hun er slet ikke en oprørstype. Jeg synes dog hun stoler lidt for meget på nogle folk, er lidt for tillidsfuld, når hun nu ved, at hun ikke kan stole på folk, og ikke mindst får det at vide hele tiden. Elias' og Helenes (en anden maske) forhold til hinanden var også godt beskrevet. Jeg følte flere gange med Helene, når Elias var lidt langsom i opfattelsen. Men generelt synes jeg at alle karakterne er godt beskrevet, og selv dem der skulle være "de onde" kommer man til at holde af (i hvert fald nogle af dem).
Opbygningen af verden fungerede også rigtig godt. Jeg synes at Sabaa Tahir havde gjort den mere meget troværdigt, og det er da bestemt heller ikke et sted jeg har lyst til at leve (men det er godt i denne sammenhæng).

Det Ulmende Oprør er en virkelig god fantasy roman, der formåede at overraske mig på den positive måde. Den er velskrevet og fængende, og jeg glæder mig så meget til at læse videre i serien.
Efter jeg havde læst denne bog skyndte jeg mig at bestille den engelske udgave, for den skulle bare stå på min reol. Og se hvor flot den er og hvor tæt den danske udgivelse ligger sig op ad den.

4,5-5/5 stjerner

Det Ulmende Oprør (An Ember in the Ashes #1) af Sabaa Tahir / Originaltitel: An Ember in the Ashes
Originalsprog; engelsk / læst på dansk
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2015
ISBN: 9788771058079
493 sider

lørdag den 15. oktober 2016

The Fireman af Joe Hill

"No one knows exactly when it began or where it originated. A terrifying new plague is spreading like wildfire across the country, striking cities one by one: Boston, Detroit, Seattle. The doctors call it Draco Incendia Trychophyton. To everyone else it’s Dragonscale, a highly contagious, deadly spore that marks its hosts with beautiful black and gold marks across their bodies—before causing them to burst into flames. Millions are infected; blazes erupt everywhere. There is no antidote. No one is safe."

Harper Grayson er sygeplejeske og ser sig selv som en Mary Poppins type (som også er hendes store forbillede). Hun tror på det bedste i folk, vil gøre alt for at hjælpe dem i nød, og har let ved at tilgive uretfærdigheder, der bliver gjort mod hende. Hendes evner kommer rigtig i spil, da en mystisk sygdom kaldet Dragonscale begynder at brede sig. De smittede med Dragonscale får symptomer i form af mærkelige tatoveringer på deres hud, og så kan de spontant bryde i brand, og derved slå dem selv ihjel og de der er uheldige at stå for tæt på. Kaos begynder da også at brede sig og snart bliver det de raske mod de smittede.

Jeg var vild med grundideen i denne roman. En mærkelig sygdom der spreder sig med lynets fart, en verdenen der bliver delt i to lejre, de raske og de smittede. Det er setupet for en rigtig fed dystopisk roman. Desværre havde jeg nogle problemer. Det største var at romanen simpelthen er for lang, forstået på den måde at den bliver langtrukken, og der var (for mange) steder, hvor jeg kedet mig undervejs. Der kunne snildt have været skåret 200-300 sider af og så ville historien og karakterne stået meget stærkere frem. Der blev også hele tiden spundet flere mindre plottråde på den overordnet historie, og jeg synes den derved til tider bevægede sig ud af lidt kringlede sidegader, der var knap så interessante for mig som hovedplottet var.

Af de mange forskellige karakterer kunne jeg bedst lide John (the fireman) og Nick, en døv dreng. Jeg fandt dem simplethen så charmerende. Nu hedder romanen jo The Fireman, og så havde jeg nok en skjult forventning om at John/the Fireman optræder i bogen. Det gør han også, men han brilliere faktisk mere med hans fravær fra bogens sider end hans tilstedeværelse. Han kommer nærmest først på scenen, når andre har brug for ham, og det brød jeg mig ikke rigtig om. Det føltes ikke troværdigt. Han skulle forestille at være en lone wolf, og det skal jeg, da love for at han opfylder. Men jeg så frem til, når han endelig kom på scenen for så vidste jeg at der var noget fedt under opsejling. Harper var også okay for det meste, men jeg synes hun var alt for godtroende og tilgivende til tider, hvilket frustrerede mig i nogle af de situationer hun rodede sig ud i.

Jeg kan kun konstatere at jeg havde alt for store forventninger til denne bog. Ideen er virkelig, virkelig fed, men udførelsen halter. Overordnet bød historien på nogle fede ideer, scener, stemninger og karaktere. Men det blev bare for langtrukken til sidst.
Betyder det så at jeg er færdig med Joe Hill? Det gør det bestemt ikke, for hans Locke & Key graphic novel serie var fantastisk og overvældende og så fed og gennemført. Men jeg vil nok skrue mine forventinger en tand ned næste gang.

2-2,5/5 stjerner

The Fireman af Joe Hill
Forlag: Gollancz
Udgivet: 2016
ISBN: 9780575130715
768 sider

torsdag den 13. oktober 2016

Mig uden dig af Kelly Rimmer

"Callum tror ikke på kærlighed ved første blik, men da han en dag på færgen hjem fra Sydney falder i snak med Lilah, er han solgt. De er forskellige som dag og nat, og alligevel ender deres første møde med middag og gåtur langs stranden. Callum er dybt fascineret og vil gerne ses igen, men Lilah opfinder den ene undskyldning efter den anden, som om hun ikke tør give kærligheden en chance. Til sidst giver hun dog efter og må indrømme, at hun langsomt ved at forelske sig i Callum, og det er gensidigt."

Jeg havde hørt og læst en del godt om Mig uden dig. Den skulle være helt fantastisk og røre en til tårer. Så jeg samlede den op og begyndte at læse, men den fangede mig ikke rigtig, så jeg lagde den til side for en stund, og begyndte at læse en anden bog.

Men så en weekend gav jeg Mig uden dig et andet forsøg. Og her blev jeg ved med at læse, og ved med at læse indtil der ikke var flere sider tilbage, og jeg sad med en lille bookhangover, for nu var Mig uden dig slut, der var simpelthen ikke mere tilbage af historien. Men der er nu gået et stykke tid siden jeg læste bogen, og jeg har fået samlet tankerne.

Callum er hovedfortælleren i bogen, og hans historie bliver spædet op en gang i mellem af små kapitler af Lilah. Det var helt klart Callums kapitler jeg synes bedst om. Og det var hans historie jeg var interesseret i. Lilah kom aldrig rigtig ind under huden på mig, så hende og hendes historie kom aldrig til at sige mig så meget. Det kan måske være fordi jeg følte en afstand, en form for distancering (ligesom Lilah forsøger at distancere sig i bogen - jeg forstår hvorfor kun gør det, det havde bare en lidt negativ effekt på mig, da jeg læste bogen). Det gjorde desværre at Lilahs historie forekom mig noget ligegyldigt eller anderledes sagt en kende unødvendig.

Men jeg elskede Callum og Lilahs forhold. Det var virkelig hjerteskærende at læse om, og jeg levede mig virkelig ind i Callums liv. Det er helt klart Callums og Lilahs kærlighed, der gør denne bog fantastisk, og som gør den vedrørende set fra en læsers synspunkt.

Så hvis du har brug for en kærlig og varm fortællingen, der nok også får dig til at knibe en tåre eller to under læsningen, er Mig uden dig den helt rette bog.


4/5 stjerner

Mig uden dig af Kelly Rimmer / Orginaltitel: Me Without You
Originalsprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2016 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2014
ISBN13: 9788711466490
349 sider

tirsdag den 11. oktober 2016

Himlen brænder af Line Kyed Knudsen

"Emily og hendes venner er nu i sikkerhed på hospitalet i Lindstead. Men selvom hospitalets forskere påstår, at de er tæt på at finde en kur, der kan helbrede zombierne, er det bare et spørgsmål om tid, før hospitalet løber tør for mad og vand. Emily bliver en del af et aktionsteam, som skal hente forsyninger i byen, men missionen går helt galt, og Emily indser, at de levende døde ikke er den eneste trussel. En helt anden og ny fare lurer i mørket..."


Himlen brænder er anden del i serien Hvidt støv. Først bog er De døde vågner.
Gruppen af de unge mennesker, som vi fulgte i bog 1, er nu kommet til hospitalet i Lindstead. Her møder de en pæn flok af andre immune, og de skal så forsøge at indordne sig de regler som hospitalets ledelse har. Det er ikke altid de er helt enige om tingene, og situationen spidser da også til, da hospitalet er ved at løbe tør for vand og mad. Emily melder sig til aktionsteamet, der har til opgave at netop skaffe vand og mad. Dette bringer hende ud blandt zombierne igen, og ikke mindst sammen med nogle mennesker hun ikke altid kan sammen med.

Jeg kunne faktisk rigtig godt lide handlingen i Himlen brænder. Den manglede lidt flow nogle steder, men der kom nogle rigtig spændende og nye ting på banen, blandt andet i hvad det hvide støv egentlig består af, men også noget ganske interessant som kan ske med de immune, hvis de er virkelige uheldige (jeg vil ikke afsløre hvad, for det synes jeg selv man skal finde ud af).

Desværre har jeg stadig et problem med karakterne. Emily sukkede over Anthony i hele første bog, men i Himlen brænder kommer der en ny flot fyr ind fra højre, nemlig soldaten Liam, på banen, og straks er Anthony glemt. Og det blev jeg ærlig talt en smule træt af. Nu var der bygget så meget op mellem Emily og Anthony i De døde vågner, og så løber det hele ud i sandet nærmest med det samme Liam kommer på banen. Det blev ikke engang til en form for trekantsdrama mellem de tre. Det skuffede mig at der var gjort så meget ud af et potentielt forhold, og så sker der intet. Men det kan jo være at det kommer i bog tre. Derudover kan jeg ikke forstå hvad Emily så i Liam. Hvis nogen opførte sig som sådan et røvhul over for mig, ville jeg give dem klart besked over, at det gør man bare ikke, og så ellers holder mig langt væk fra dem.
Til gengæld er jeg glad for at Emily ikke er nær så naiv som hun var i første bog. Hun forsøger ikke længere at tale med zombierne, men dræber dem i stedet for når de truer hende eller hendes venner Det klæder hende som hovedperson.

Jeg er stadig ikke så vild med alle karakterne fra serien, men jeg synes at handlingen er spændende og interessant, så jeg læser højst sandsynligt  videre i serien, når den næste bog bliver udgivet.


2,5/5 stjerner

Himlen brænder (Hvidt støv #2) af  Line Kyed Knudsen
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2016
ISBN: 9788702189339
244 sider

lørdag den 8. oktober 2016

The Autumn Reading Tag

Efteråret har gjort sit indtog. Dagene bliver kortere og koldere. Træerne skifter stille og roligt deres løv...
Jeg elsker de friske efterårsmorgener, og de mørke eftermiddage og aftner, som jeg nyder i selskab med en god bog.
Jeg så dette tag hos Simone, og jeg fik lyst til at give mig i kast med mit første tag. Og dette passer jo perfekt til lejligheden.

1. Er der nogen bøger, du planlægger at læse i løbet af efteråret?
Jeg er god til at planlægge hvilke bøger jeg gerne vil læse, men ikke altid særlig god til at så få dem læst. Jeg plejer bare at stå foran bogreolerne, indtil en bog skriger LÆS MIG!
Men jeg har forsøgt at udvælge 5 bøger som jeg gerne vil læse i efteråret.
  • Jane Eyre af Charlotte Bront
  • The Haunting of Hill House af Shirley Jackson
  • Cinder af Marissa Meyer
  • Beauty af Sarah Pinborough
  • A Court of Mist and Fury af Sarah J. Maas
Det lader til jeg har et eventyr/fantasy tema kørende, men det passer godt til efteråret (eller hele året rundt efter min mening). Jeg har ikke læst Jane Eyre før, men har en følelse af at den passer godt til de mørke aftner i stearinlysets skær. The Haunting of Hill House vil jeg´gerne læse når vi kommer lidt tættere på Halloween, for der tror jeg den passer godt ind.

2. September bringer minder om skolestart: Hvilken bog kunne du bedst lide at studere? Og hvad var henholdsvis dit favorit fag og dit mindst elskede fag i skolen?
Jeg læste mange bøger i skolen, både bøger på pensum og udenfor pensum. Jeg holdt især af de uhyggelige historier som vi oftest læste i novelleform.
Mine favorit fag i skolen var dansk, engelsk, biologi og kemi. Det fag jeg brød mig mindst om var nok tysk. Da jeg først skulle til at have tysk, havde jeg en lærer der bare ikke var særlig god til at lære fra sig, og det dræbte lidt min lyst efter et stykke tid.

3. Oktober betyder Halloween: Kan du lide uhyggelige bøger og film? Hvis ja, hvilke er så nogle af dine favoritter?
Jeg elsker uhyggelige bøger og film! Jeg kan bare ikke få nok af hverken det ene eller det andet. Jeg kan liste mange bøger som jeg synes er uhyggelige, men hvis jeg bare skal nævne et par stykker må det blive Steen Langstrups Plantage trilogi, A. Silvestris Kærlighedsfrugt, Stephen Kings The Shining... - jeg tror, jeg laver et selvstændigt indlæg om det, når lejligheden byder sig ;)
Blandt film kanjeg nævne The Cabin in the Woods, Scream filmene og American Horror Story (har dog kun set de første 3 sæsoner).

4. Til november er det tid til bålaftener og fyrværkeri. Hvad er den mest spændende bog, du har læst, som virkelig holdt dig fanget?
Laurell K. Hamiltons serie om Anita Blake, har givet mig mange søvnlæse nætter, fordi jeg hele tiden bare lige skulle læse et kapitel mere og så et til, og et til. Lige pludselig var den sidste side vendt, og det var blevet morgen. Jeg skal i gang med at læse serien igen, men det må blive i weekenderne, når arbejdet ikke kalder.

5. Hvilken bog er din yndlings cosy comfort læsning?
Tamora Pierces bøger, De vækker barndomsminder og så er det bare en ren fryd at læse om fiktive kvindelige helte, jeg så op til, da jeg var barn (og faktisk stadig gør).

6. Hvilken varme drik er din yndlings, når du er fordybet i en god bog?
Det er varm kakao. Jeg forsøger at lære mig selv at drikke te, men jeg har endnu ikke helt vænnet mig til smagen. Og jeg kommer aldrig til at drikke kaffe, selvom det dufter godt - for det meste.

7. Har du nogen planer i løbet af de næste par måneder, du ser frem til?
Jeg har to Read-A-Thons jeg skal deltage i. Et er via mit arbejde, hvor vi afholder et læsemarathon for børn og unge i efterårsferien. Det andet Read-A-Thon er Deweys 24 Hour Read-A-Thon som jeg glæder mig utrolig meget til. Jeg skal også afholde et par bogcafeer på mit arbejde, og det håber jeg bliver rigtig spændende. Jeg elsker i hvert fald at dele min læseglæde og ikke mindst gode bøger med andre. Og så er der jo Bogforum. Jeg var med sidste år, og jeg håber det bliver mindst lige så godt som sidste gang.
Det var mine store planer for efteråret, men blandt de lidt mindre, men mindst lige så vigtige, stiler jeg efter at nyde de mørke aftner med nogle gode bøger, og få gået nogle gode ture, når vejret er til det.



Jeg er ikke selv blevet tagget, og vil derfor heller ikke tagge nogle selv, men leg med hvis du har lyst.