Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 21. december 2017

This The Season Book Tag


Jeg så dette tag hos Boghjørnet og selvfølgelig vil jeg også lege med. Det er jo trods alt kun jul en gang om året.

1. Do you have a favorite Winter read?
Jeg forsøger for det meste at genlæse The Hobbit i juledagen. Det er ikke hver jul jeg får det gjort, men jeg synes altid at det er så hyggeligt at tage på eventyr med Bilbo.
Hvis det skal være mere julet elsker jeg at genlæse Julemandens død af Kenneth Bøgh Andersen. Den er bestemt ikke hvad man kan kalde hyggelig julelæsning, men den er bare så god.
En helt ny favorit er Julebestiariet af Benni Bødker og John Kenn Mortensen. Den kan heller ikke betegnes som hyggelig julelæsning, da den behandler alle de onde væsner der dukker op i løbet af vinteren.

2. Find a book with blue on the cover!
Genlæste Jurassic Park i november, og den har en smuk blå farve.


3. Find a book you’d use as the star on a Christmas tree?
Et juletræ kan i mine øjne kun have en stjerne i toppen. Det er en tradition hos min familie.

4. Pick one fictional place that would be perfect for a Winter vacation!
Den her er svær. Der er rigtig mange fiktive steder jeg gerne vil besøge. Men nu er det jo vinter, og så vil jeg gerne have at det er lidt vinteragtigt med sne og frosne skove. Men det må også gerne være et hyggeligt sted. Så jeg tror jeg vælger Udyrets slot/park/skovområde fra Beauty and the Beast. Der er fine snedækkede områder og der et et stort lækkert bibliotek, hvor jeg efter en lang dag udenfor, kan krølle mig sammen i en læsestol foran kaminen med et varmt tæppe og nogle gode bøger.

5. Pick one fictional character you’d take with you on your Winter vacation!
Jeg ville elske at have Rhysand med på vinterferie! Læs A Court of Mist and Fury, hvs du vil vide hvorfor ;)

6. Name one book on your Wishlist this year!
Jeg har et par stykker på listen i år, men ellers ønsker jeg mig faktisk mest praktiske ting til mit nye hus og have.
Men en af bøgerne jeg ønsker mig er Hjemmet af Mats Strandberg. Jeg læste Færgen tilbage i 2016, og jeg var virkelig godt underholdt. Så jeg håber på at Hjemmet også bliver et godt gys.

7. Favorite Holiday drink, treat, & movie?
Hvis det skal være varmt er jeg mest til kakao. Ellers foretrækker jeg for det meste koldt vand.
Æbleskiver er også et must - gerne af den hjemmelavede slags. Jeg er også fan af de rigtige Mozart kugler, som jeg kunne spise hele året, hvis man da kunne få fat på dem. Der findes mange forskellige varianter, som til nøds kan spises, men der er altså kun en rigtig slags.
Af film ser jeg gerne Die Hard 1 & 2, Alene hjemme 1 & 2, Gremlins, Little Women, Ringenes Herre og Hobbitten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar