Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 8. oktober 2017

Nye bøger #27


[*Sponsoreret* Dette indlæg indeholder anmeldereksemplarer som er tydelig markeret]

Denne søndag har jeg 14 nye bøger at vise frem. 5 af dem er anmeldereksemplarer, som jeg enten selv har bedt om eller som er blevet sendt til mig som en overraskelse. De sidste 9 bøger har jeg selv købt.


Hvis starter med anmeldereksemplarerne overraskede Forlaget Facet mig med ikke mindre end to pakker. Den første indeholdte to bøger af Nick Clausen. Den ene var gysernovellesamlingen Mareridt & Myrekryb 3 som jeg glæder mig sindssygt meget til at læse. Og den anden bog var Dødt kød - dag 1 som er det første bind i en letlæst zombieserie. Selvom det har været svært er jeg endnu ikke begyndt på disse to bøger, da de er perfekte til readathon, og jeg vil derfor gerne læse dem til Dewey's Read-A-Thon senere på måneden.
Den anden pakke indeholdte Charlotte Fischers Sjælevandere 1 - Diali. Jeg havde ikke tidligere hørt om denne bog, men den lyder meget spændende, og så den en virkelig flot forside med smukke farver og regneffekter.


De sidste to anmeldereksemplarer er bøger jeg begge selv bedt om. De er begge fra to forskellige serier, og så er det begge bøger, som jeg glæder mig rigtig meget til at læse. Bøgerne er selvfølgelig Boris Hansens Akkanas gåde (Panteon-sagaen #2) og Nanna Foss' Ursiderne (Spektrum #3). De er udgivet hos Tellerup.


Så er vi kommet til de bøger jeg selv har købt. Jeg har købt to Stephen King, som jeg har læst for år tilbage, men som jeg har fået lyst til at genlæse. Den ene af dem har jeg allerede fået læst og der kommer også en anmeldelse af den på et tidspunkt. 'Salems's Lot er Kings bud på en vampyrroman, og det var hyggeligt at læse den igen, da jeg ikke kunne huske det hele. Jeg købte også Kings monsterværk It. Jeg har tidligere læst den både på dansk og engelsk, og jeg vil gerne læse den igen, men det må blive på et tidspunkt, hvor jeg har tid til at fordybe mig i den.
Der smuttede også en enkel fagbog med i denne omgang - Science of the Magical af Matt Kaplan. Glæder mig til at finde ud af, hvad den har at byde på.


Every Heart a Doorway er skrevet af Seanan McGuire (som også skriver under navnet Mira Grant). Da jeg fandt ud af at hun havde skrevet denne lille sag, var jeg simpelthen nødt til at eje den. Jeg gemmer den til Dewey's Read-A-Thon, og jeg er meget spændt.
En bog der har fået stor opmærksomhed er The Hate U Give af Angie Thomas. Den skulle være virkelig god, og jeg glæder mig til at læse den.
Bag navnet Erin Watt gemmer blandt andet Elle Kennedy sig, og da jeg er helt vild med Off-Campus serien, skal jeg naturligvis også læse Papirprinsessen, som er første bog i Royals serien.


I denne omgang smuttede en enkelt graphic novel med i bunken. Jeg har tidligere læst flere graphic novels/tegneserier af Noelle Stevenson og har fået lyst til at kaste mig over Nimona.
I min juli FairyLoot boks modtog jeg bogen Daughter of the Burning City af Amanda Foody, som jeg endnu ikke har fået læst.


Den sidste bog i dette haul er The Fantastic Flying Books of the Morris Lessmore af William Joyce. Jeg forventer stor kærlighed til bøger i denne smukke bog, og mod ikke den også bliver en Read-A-Thon bog ;)

Jeg håber, at du har en rigtig dejlig efterårssøndag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar