Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 29. december 2016

Nye bøger #12 - Årets sidste book haul

Så er det blevet tid til årets sidste book haul. Dette inkluderer dog ikke de firkantede gaver jeg fik til jul, som jeg viser frem i starten af det nye år. Men jeg har stadig en ganske pæn stak at vise frem.
De første tre bøger jeg viser frem er af Brontë søsterne. Anne Brontës The Tenant of Wildfell Hall, Emily Brontës Wuthering Heights og Charlotte Brontës Jane Eyre.

Så er der lige lidt Jane Austen guf i form af hendes seks romaner i et lækkert design; Emma, Sense and Sensibility, Mansfield Park, Pride and Prejudice, Persuasion og Northanger Abbey.
Jeg har endnu ikke set filmen Twelve Years a Slave, da jeg har en ide om, at jeg gerne vil læse bogen af Solomon Northup først. Nu har jeg muligheden.
One Flew Over the Cockoo's Nest er også filmatiseret, men jeg kan ikke huske om jeg har set hele filmen eller kun bidder af den. Nu har jeg så chancen for at læse hele bogen.
Lige siden jeg læste noget af Shirley Jackson for første gang har jeg holdt af hendes skrivestil. Og derfor vil jeg naturligvis gerne læse noget mere af hende. We Have Always Lived in the Castle bliver højst sandsynligvis den bog jeg kaster mig over først. 

Jeg ved ikke meget om Boy, Snow, Bird af Helen Oyeyemi andet end at den er en genfortælling af et (eller flere?) eventyr, og at det er en bog der er delte meninger om.
Holding Up the Universe af Jennifer Niven er en young adult roman. Andet ved jeg ikke. Og det passer mig ganske godt, da jeg godt kan lide at blive overrasket af de bøger jeg læser.
Jeg så The Girl on the Train i biografen og fik utrolig meget lyst til at læse bogen.

Er du okay, Marie? af Anika Eibe har jeg læst, og jeg holdt af historien, og vil derfor gerne have den stående på mine bogreoler. Er du okay, Fie? er næste bind i denne selvstændige serie om en skoleklasse, så den røg selvfølelig også lige ned i kurven.
Sjælens pris er tredje og sidste bind i H.W. Klaris serie. Den har simpelthen et fantastisk cover!

Jeg har også købt et par afsluttende bind i to serier så jeg kan få dem læst færdig. Afsløret og Gudindens udvalgte af P. C. Cast & Kristin Cast er 11 og 12 bind i vampyrserien Nattens Hus. Skæbnebånd af Pernille Eybye er 9 og sidste bind i serien Blodets bånd.
21 måder at dø af Sarah Engell er en selvstændig ungdomsroman, som jeg læste for et par år siden. 

Disse to bøger er anmeldereksemplarer fra henholdsvis Alvilda og Carlsen. Nicole Boyle Rødtness' Ar fra mit glemte liv og S.J. Kincaids Diabolik. Behøver jeg at skrive, at jeg glæder mig til at læse dem ;)
De sidste fire bøger i denne gang er anmeldereksemplarer fra Turbine. De tre første er serien Rubinrød af Kerstin Gier; Rubinrød, Safirblå og Smaragdgrøn. Jeg har hørt meget godt om denne serie, og jeg glæder mig til at læse den i det nye år. Den sidste bog er Fatamorgana af Victoria Larsson, som jeg ikke havde hørt om før jeg var nede at hente den ved pakkeposten. Jeg skimmede kort den medfølgende beskrivelse og den den lyder meget interessant.

Det var alt fra mig i år. Nu vil jeg nyde resten af min ferie. Jeg vender tilbage i det nye år med endnu flere anmeldelser og andre bogrelateret ting. Vi ses i det nye år, men indtil da:

Godt nytår

lørdag den 24. december 2016

Glædelig jul!


Så kom den store aften.
Juletræet blev pyntet mens SKAM kørte i baggrunden. (Hold op hvor jeg elsker den serie!)
December er fløjet afsted, og med i dag er der 3 fyldte juledage; Juleaften, to familie julefrokoster 1. og 2. juledag, samt min fars fødselsdag 3. juledag.

Lige nu er der en pause i al juleriet før det går løs igen senere. Hunden og jeg slapper af i min seng. Vi lader op til i aften, hvor der skal spises, synges, danses, hygges...

Rigtig glædelig jul!


torsdag den 22. december 2016

En tidlig julegave

Jeg var så heldig at vinde en konkurrence hos Irene, som hun udlovede i forbindelse med hendes Jane Eyre readalong #JaneEyreDK. Jeg deltog også, men er ikke helt færdig med Jane Eyre endnu, men nu har jeg juleferie, så jeg håber at få tiden til at fordybe mig i den igen.

Så efter en lang arbejdsdag (8½ timer) i går nåede jeg lige i Føtex før de lukkede for at hente min pakke, og jeg kunne knap nok vente med at åbne den til jeg kom hjem. Jeg gik meget hurtigt, for ikke at pine mig selv længere end højst nødvendigt.

Hjemme flåede jeg pakken op og fandt disse tre skønne bøger:
De er alle tre gotiske romaner, og alle fra Lindhardt & Ringhof.
Den første er en ny udgivelse af Jane Eyre, og nok en af de smukkeste bøger jeg har set i år. Hold da op hvor er den bare smuk og bogdesign i højeste potens. Jeg kunne stirre på det gyldne bladdesign i timevis.
Den anden bog i pakken var Ensomheden af Andrew Michael Hurley. Den har også et ganske smuk cover, og jeg er vild med rødderne/grenene og bloddråben, som sammen med forfatternavnet lyser op i alt det hvide og sorte. Jeg har længe ønsket at læse denne bog, og har da også stirret længselfuldt efter den hver gang jeg så den på biblioteket. Nu står den i meget bibliotek, hvor jeg kan beundre den og forhåbentlig få den læst inden for nærmeste fremtid.
Den sidste bog som pakken indeholdte var Carlos Ruiz Zafons Tågens fyrste. Igen smuk bogdesign. Jeg synes den ser lidt mere drømmeagtig. Jeg har endnu ikke læst noget af forfatteren, men har hørt mange rosende ord om ham og hans bøger.

Til sidst vil jeg bare lige sige tak til Irene endnu en gang og tak til Lindhardt og Ringhof. Det var en helt fantastisk pakke at vinde her op til jul.

P.S. Jeg undskylder (en lille smule) for at Ariel er med på stort set alle billeder, men det var en tidlig julegave fra mig til mig. Og jeg synes hun er så skøn i hendes Art Deco stil, så i virkeligheden er jeg faktisk ikke ked af det, men udnytter hver mulighed for skamløst at vise hende frem ;)

tirsdag den 20. december 2016

Harpiks af Ane Riel

"Pigen Liv vokser op på en ø sammen med en mor, som er for stor til at kunne forlade soveværelset, og en far, der fylder hjemmet op med skrammel og melder sin levende datter død. At han også kvæler sin egen mor, synes ret naturligt for Liv, som i begyndelsen ikke sætter spørgsmålstegn ved den forkrøblede verden, hun præsenteres for. Hun tvivler da heller ikke på, at hun selv er elsket af den far, som holder hende skjult i en gammel container."
 Jeg er startet i en læseklub på mit arbejde. Harpiks var den første bog vi skulle læse. Og hvilken debut!

Harpisk handler om en lille familie, der bor for sig selv i et lille samfund. Og noget er helt ravruskende galt med denne lille familie.

Man ved ikke i starten helt hvad der sker eller er sket med denne familie. De bevæger sig på kanten af samfundet. De har altid været lidt tilbagetrukket, men med årene eskalere det helt vildt, og familien bevæger sig ud over kanten og afsværger alle andre, på nær posten, som er den eneste forbindelsesled til resten af verden. Postkassen er dog blevet rykket helt ned til enden af vejen, så postbudet ikke længere skal bevæge sig ind på grunden. Det vil postbudet ellers gerne, for han er dog noget af det mest nysgerrige der findes. Og så er der faren og Livs natlige ture ned til den lille samling af huse, hvor de låner (stjæler) ting som de har behov for, samt ting de slet ikke har behov for, men som de måske kan få behov for en gang. Ellers er der ingen kontakt overhovedet mellem den lille familie og resten af verden.

Der er så mange kontraster i denne bog. Både i karakterne og i handlingen. Man ved aldrig helt hvor man har karakterne. Og ens sympati skrifter jævnligt under læsningen, det gjorde min i hvert fald.
Man får præsenteret dagligdagen igennem pigen Livs øjne og hvordan hun forstår verdenen. Og det er ikke som vi andre forstår den. Er Liv en troværdig fortæller? Hun ser selvfølgelig verden igennem sine barneøjne, men samtidig er hun ikke som børn er flest. Og hun tror blindt på alt hvad hendes far fortæller hende, blandet andet at i mørket er der ingen smerte, eller den er i hvert fald meget formindsket. Det er derfor de jæger om natten, for så føler de dyr de dræber ingen smerte. Dette er logik for Liv, men ikke rigtig for os andre, fordi vi ikke har haft hendes opvækst. Jeg sad tilbage med en forundring om Liv nogensinde ville blive en normal pige/kvinde.

Det er en meget dysfuntionel familie, hvor forældrene har givet op, især faren er blevet en sørgelig stakkel. Sådan ser Liv ham ikke, men når vi som læser træder et skridt tilbage, kan vi sagtens se at den er helt galt med ham, med familien og med den måde de lever på. Harpiks er grotesk, den er dyster, den er forførende og den er på flere punkter skræmmende realistisk. Og jeg mener virkelig skræmmende. Hvis man nogensinde har set Ekstreme samlere eller andre programmer i den dur, så er Ane Riels beskrivelser af alt det ubrugelig skrammel som faren har samlet sammen utrolig realistisk, og hvordan det kan tage magten og kontrollen fra en.

Det tog mig nogle sider at blive fanget af denne bog. Jeg måtte 50-60 sider ind før den begyndte at vække min opmærksomhed. Jeg ved ikke hvorfor den ikke fangede mig lige fra første øjeblik for den bliver indledt med en en helt fantastisk første sætning:
"Det var mørkt i det hvide værelse, da min far slog min farmor ihjel."
Men Ane Riel skriver utrolig godt. Det er der ingen tvivl om. Og det var især hendes beskrivelser set igennem Livs øjne, morens tilkendegivelser igennem hendes breve og ikke mindst Roald der afslører galskaben og mishandlingen. Nøj, hvor var Harpiks' slutning spændende, og selv om jeg havde regnet en meget vigtig deltalje ud, var den bare gennemført og lige sådan som den skulle være efter min mening. Den starter ud med en helt fantastisk sætning, men den slutter med en der måske er endnu mere fantastisk.

Harpiks er en fortælling om kærlighed. En ekstrem kærlighed der tager magten fra dem der føler den. Det er en fortælling om loyalitet, Livs loyalitet til hendes far og mor, om fortabelse, om angst, om paranoia og om ondskab. Ikke en bevidst ondskab, men en ondskab ikke desto mindre.
Harpiks er en god bog, men det er bestemt ikke en bog for alle.


3/5 stjerner

Harpiks af Ane Riel
Forlag: Tiderne skifter
Udgivet: 8. oktober 2015
ISBN: 9788779737624
257 sider

lørdag den 17. december 2016

Julemandens død af Kenneth Bøgh Andersen

"Et mord, der burde være umuligt. En verden, der overgår din fantasi. 24 dage, der vil forandre alt. Selv dig...
Hvis ingen tror på det, findes det så?"
Det er blevet lidt af en tradition for mig at læse Julemandens Død op til jul. Jeg havde egentlig ikke regnet med at læse den i år, fordi jeg ville læse nogle andre julehistorier, som jeg endnu ikke havde stiftet bekendskab med. Men så så jeg den stå på mine reoler hjemme hos mine forældre, og så måtte jeg bare læse den igen. Og jeg holder stadig utrolig meget af den.

Julemandens Død starter med det utænklige, nemlig at Julemanden. Den godmodige mand bliver myrdet af den ondeste kraft, Julemandens diametrale modstykke, som ønsker at gøre Julen til hans egen, og har sine egne grumme ideer for hvad Julen skal blive til og ikke mindst hvordan den skal fejres. Julemandens hjælpere, nisserne, bliver myrdet i hobevis af grumme uhyrer. En nisse Aruld Hildemar Torrildsøn III, underslipper massakren ved hjælp af rensdyret Rudalf og opsøger tvillingerne Katrine og Frederik for at bede om deres hjælp til at rede julen før det er for sent for alle. Tvillingernes ven, Jesper, bliver også indblandet og sammen drager de tre børn sammen med nissen til Julemandens Værksted for at stoppe vanviddet. Det bliver en farefyldt rejse, og de oplever sammen mange farer og grumme ting.

Selvom dette er en julehistorie, er den bestemt ikke for de mindste børn eller mennesker, der ikke kan lide bloddryppende historier. For bloddryppende det er den. Den er barsk og den er makaber, men den er også fortryllende. Blandt andet Julemandens værksted må være et af de mest fortyllende og magiske steder, så længe den, da ikke lige er besat af ondskaben selv. Men selv om den det meste af tiden er meget makaber formår Kenneth Bøgh Andersen at få viklet hans karakteristiske humor ind i den, uden at det hverken virker påtaget eller forkert i den ellers rimelig dystre historie, De små bidder af humor er tværtimod små krystaller af lys, der daler ned over historien som små snefnug, der lyser ellers den dystre historie op i små skarpe glimt. For Julemandens Død er en historie om det gode og det onde. Kampen mellem lyset og mørket, hvor Julen er omdrejningspunktet, som både har gode og onde sider, i hvert fald i følge Kenneth Bøgh Andersen.

Igen er jeg blevet forført af Kenneth Bøgh Andersens skrivestil og ikke mindst hans fantasi. Der er så mange interessante ideer i denne historie, så mange forrygende beskrivelser. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor manden får alle de ideer fra - måske kommer de fra selve Julemandens Værksted?
Noget af det jeg elsker ved Julemandens Død er at den gør det hjemlige uhyggelig, den almindelig dagligdag får et twist i retningen mod det ubegribelige, det uhyggelige. Det hyggelige bliver gjort til noget makabre, noget grusomt når brunkager er forgiftet og bamser kan dræbe. Når julemusik kan give hovedpine og sneen er ond. For når så normale ting ikke længere er rare og juleagtige kan man ikke længere vide sig helt sikker, og tør man nu åbne sine julegaver Juleaften, for tænk nu, hvis man nu får lige det man ønsker sig...

Julemandens Død kan snildt kaldes for en utraditionel julefortælling. Med blod og ondskab i lange baner, men det er også en fantastisk historie, der emmer af fortælleglæde, sprudlende fantasifulde ideer og velplacerede referencer til Kenneth Bøgh Andersens tidligere bøger.

5/5 (jule)stjerner

Julemandens Død af Kenneth Bøgh Andersen
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 30 august 2013
ISBN: 9788763829519
368 sider

torsdag den 15. december 2016

Nye bøger #11

Gæt hvem der har købt bøger igen... Men jeg elsker jo at berige mig selv med nye bogskatte, så ingen dårlig samvittighed her. 
De første tre bøger er fra Barnes & Noble Collectible Editions/ Barnes & Noble Leatherbound Classics. Tre bøger som jeg finder utroligt smukke. Den første er The Abrabian Nights som er oversat af Sir Richard F. Burton. Den sartrosa Beauty and the Beast and Other Classic Fairy Tales som jeg glæder mig helt utroligt meget til at læse. Jeg elsker eventyr og denne udgave er så fin. Sidst men bestemt ikke mindst købte jeg H.P. Lovecrafts The Complete Cthulhu Mythos Tales, som udover alle de historier Lovecraft skrev om Cthulhu og de andre guder også indeholder en plakat.
De næste fem bøger er fra The Folio Society, som altid laver smukke bøger efter min mening.
De to første bøger er af A.A. Milne, nemlig den første bog om Peter Plys, Winnie the Pooh, som blev genudgivet i forbindelse med Plys' 90 års fødselsdag (så vidt jeg har forstået). The Red House Mystery, som handler om mord, bedrag og jalousi. Lyder meget spændende og en del anderledes end Peter Plys.
Persuasion af Jane Austen er simpelthen bare så fin og vidunderlig, og jeg holder også meget af historien, som jeg snart må få genlæst.
Jeg holder meget af eventyr og folkefortællinger, men det har mest været de vestlige jeg har læst. Nu vil prøve at give mig i kast med African Folktales Selected and Retold af Roger D. Abrahams.
L. M. Montgomerys Anne of Avolea røg også med i denne omgang.
De sidste tre bøger er anmeldereksemplarer fra Turbine. Marianne Kaurins debut Alting begynder med efterår, fantasyromanen De Tre Tyste - Beskytteren af Synne Kristine Eriksen og Verden udenfor af Jorge Franco.

tirsdag den 13. december 2016

The Nutcracker af E.T. A. Hoffmann

Man tror man kender en historie, men når man så begynder at læse den, viser det sig, at man kun har kendt enkle facetter af den, og at den originale historie er en ganske anden end man troede. Sådan en historie var The Nutcracker for mig. Jeg har set forskellige filmatiseringer af The Nutcracker eller Nøddeknækkeren som den hedder på dansk og set noget af en balletfortolkning på tv (jeg vil så meget gerne se balleten live!). Så jeg kendte den overordnede historie, men jeg kendte slet ikke alle facetterne. Og hold da op hvor var der mange facetter ved denne klassiker. Og den er faktisk en smule makaber og voldlig, men sådan er mange eventyragtige fortællinger. Det er en fortælling om kampen mod det gode og det onde. Den gode og ædle Nøddeknækker på den ene side og den onde Musekonge på den anden. Den unge Marie er vidne til den lange kamp mellem Nøddeknækkeren og Musekongen. Hun er en fantasifuld pige, en drømmer der har hjertet på det rette sted. Og som bringer lys til Nøddeknækkerens lidt dystre liv og hjælper ham i hans kamp.

Handlingen i The Nutcracker begynder juleaften, og den bliver jo også betegnet som en klassisk julefortælling. Og jeg kunne godt finde juleatmosfære i den. Især Marie var ansvarlig for den nostalgisk julestemning jeg følte, da jeg læste den. Jeg husker som barn, når juleaften gik på hæld, maden var spist, gaverne var pakket op og en form for stilhed havde sænket sig over mit barndomshjem. I de timer kunne jeg sagtnes forstille sig at mit legetøj kunne blive levende og dyrene kunne tale. Det var magiske timer. Og den magi fandt jeg også i The Nutcracker. Og det var ganske fortryllende.

Om The Nutcracker bliver en ny julefavorit for mig må tiden vise, men jeg er bestemt ikke færdig med den endnu.
"Marie supposedly is still queen of a land where you can see sparkling Christmas Forests everywhere as well as translucent Marzipan Castles - in short, the most splendid and most wondrous things, if you only have the right eyes to see them with."

3/5 stjerner

The Nutcracker af E.T.A. Hoffmann / Originaltitle: Nußknacker und Mausekönig
Originalsprog: tysk / læst på engelsk
Forlag: Penguin Classics
Udgivet: 2014 (denne udgave) / oprindelig udgivet 1815
ISBN: 9780143122500
112 sider

lørdag den 10. december 2016

Bad Girls Don't Die af Katie Alender

"When Alexis' little sister, Kasey, becomes obsessed with an antique doll, Alexis thinks nothing of it. Kasey is a weird kid. Period. Alexis is considered weird, too, by the kids in her high school, by her parents, even by her own goth friends. Things get weirder, though, when the old house they live in starts changing. Doors open and close by themselves, water boils on the unlit stove, and an unplugged air conditioner turns the house cold enough for the girls to see their breath. Kasey is changing too. Her blue eyes go green, and she uses old-fashioned language, then forgets chunks of time.
Most disturbing of all is the dangerous new chip on Kasey's shoulder. The formerly gentle, doll-loving child is gone, and the new Kasey is angry. Alexis is the only one who can stop her sister -- but what if that green-eyed girl isn't even Kasey anymore?"
Alexis er den lidt typiske vrangvillig teenager. Hun passer ikke rigtig ind nogle steder, og hun har tidligere været i problemer, da også har medført at hun ingen tætte venner har mere. Et godt udgangspunkt for den isolerede teenager, der kommer ud for mærkelige hændelser, men som ingen andre vil tro er sket. For hun kommer ud for mærkelige ting, der alle synes at centrere sig omkring Alexis' lillesøster Kasey.

Det her var bare lige en bog for mig! Den har lillesøsteren der har fundet en (klam) dukke og som efterfølgende begynder at opføre sig yderst mærkeligt og helt ud af karakter. Den har den isoleret teenager, storesøsteren, der gerne vil vende ryggen til verden og lade den sejle i dens egen sø, men som alligevel ikke er i stand til det når det kommer til stykket.

Alexis bliver troværdig i mine øjne, idet hun først er skeptisk og forsøger at finde naturlige forklaringer for søsterens opførelse, men som i takt med at det hele bliver mere og mere underligt bliver nødsaget til at lede efter andre overnaturlige forklaringer. Det synes jeg er en meget naturlig udvikling, i stedet for at hun bare tror på det hele med det samme uden at stille spørgsmål.

Lillesøsteren Kasey er angivelig 13 år, men i staten troede jeg faktisk at hun var meget yngre, omkring 6 år eller deromkring, på grund af hendes opførelse. Hun opførte sig meget barnligt til tider, men det hænger også godt i tråd med det overnaturlige der sker omkring hende. Og til tider var hun decideret creepy. (Jeg var i hvert fald glad for, at jeg ikke har nogle yngre søstre, der godt kan lide gamle dukker, da jeg læste den).

Alexis og Kaseys forældre var meget fraværende. De lagde ikke mærke til noget som helst. Det er ved at være et typisk træk i young adult romaner at forældrene er fraværende (og jeg ved ikke om det er et træk, jeg er særlig glad for).

Der kommer (selvfølgelig) også en dreng på banen. Men lige da jeg havde frygtet en kærlighedshistorie mellem Alexis (pigen) og Carter (drengen), der ville tage fokus fra det uhyggelige og skræmmende i historien, blev den ikke rigtig til noget. Og det var jeg rigtig glad for. Jeg synes faktisk at Carter havde for lidt spilletid. Der er rum for at der kan spire en kærlighedshistorie i de næste par bind, men så længe den er troværdig, har jeg ikke længere noget imod den.

Bad Girls Don't Die er utrolig velskrevet. Jeg blev suget ind af sproget og det gode flow i historien. Den var tilpas nervepirrende til at jeg hele tiden bare skulle have et kapitel mere. Opbygningen er langsomt på den gode måde, der er med til at øge ens spænding.

Bad Girls Don't Die er første bog i en trilogi, som, hvis de andre bøger holder samme stil, bliver en af mine ynglings trilogier. Og så er den faktisk virkelig uhyggelig og atmosfærefyldt. Og jeg kan virkelig ikke lide klamme, gamle dukker!

4/5 stjerner

Bad Girls Don't Die (Bad Girls Don't Die #1) af Katie Alender
Forlag: Disney-Hyperion
Udgivet: 2010 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2009
ISBN: 9781423108771
346 sider

torsdag den 8. december 2016

Shattered Mirror af Amelia Atwater-Rhodes

"To the casual observer, Christopher Ravena and Sarah Vida look like normal high school students - there's nothing to clue their classmates in to their real identities. He's a vampire who have sworn off human blood; she's a witch, a daughter of the most powerful vampire-hunting dynasty in history. Although Sarah recognies Christopher as her enemy from the moment she sees him, he is too weak to sense her witch aura and keep his distance. In fact, he's attracted to her, and he pursues her. Slowly, without meaning to, Sarah finds herself won over by his sensitivity, his gentleness, his kindness."
Shattered Mirror er den tredje selvstændige fortælling i Den of Shadows serien. Serien skifter for hver bog hovedperson, men den foregår i det samme univers og derfor er der flere karakterer, der optræder som mere eller mindre vigtige personer i de forskellige bøger. Personligt har jeg altid læst den i rækkefølge, og dem jeg har læst indtil videre har altid været afsluttende fortællinger. De to første i Den of Shadows er In the Forest of the Night og Demon in My View.

Vores hovedperson er Sarh Vida, der stammer fra en stolt slægt af vampyrjagende hekse. Sarahs mor, Dominique, er slægtens overhoved, og hun er en kold kvinde. Hunhar stor set kun fokus på at nedlægge så mange vampyrer så muligt, og hendes døtre har bare at følge trop og være perfekte. Sarahs søster er den perfekte datter, men Sarah selv er en helt anden sag. Hun ser ikke tingene i sort og hvidt som hendes mor, og det gør det bestemt ikke bedre da Sarah møder to vampyrer i den klasse hun lige er startet i. Hun slår dem nemlig ikke ihjel, men bliver lige så langsomt venner med dem. Og det får hende rodet ud i en del problemer.

Sarah ønsker at være en almindelig teenager, men det er hun desværre ikke. Hun ønsker at være lige så perfekt som hendes søster, for så vil hendes mor måske vise hende lidt mere kærlighed. Men hun bliver aldrig perfekt ligesom sin mor og søster. Hun kan ikke blindt adlyde ordre som den soldat hun burde være. I stedet for stiller hun spørgsmål ved det hun har lært fra barnsben og det hun nu oplever sammen med vampyren Christopher. Hun var en interessant karakter, men enkle steder blev det også en smule stereotyp.

Den karakter jeg blev mest fanget af var Christopher. Han er en atypisk vampyr, og det fandt jeg meget charmerende. Samtidig har han ligesom Sarah familieproblemer. Christophers  tvillingebror, Nikolas, er nemlig en vampyr der har meget magt og mange dræb på samvittigheden. Og derfor er han også en ønsket mål for vampyrjægerne. Samspillet mellem Christopher og Nikolas var meget troværdigt og fungerede godt. Man kunne mærke de stærke følelser der flammede op imellem dem, når de var i samme rum. De var brødre, der har delt alt, men som på et tidspunkt har gået hver deres vej, og det har sat dybe spor i dem begge.

Historien er spændende, og selv om jeg har læst den flere gange, bliver jeg stadig fanget af den. Den er underholdene og fortæller en god historie med interessante karakterer. Amelia Atwater-Rhodes' bøger var nogle af de første romaner jeg begyndte at læse på engelsk, så der er også utrolig meget nostalgi forbundet med min læsning. Og derfor bliver jeg ved med at vende tilbage til Amelia Atwater-Rhodes' forskellige serier, og jeg må snart se at få læste nogle flere af dem. De giver mig nemlig et tiltrængt pusterum. Og så finder jeg dem bare så hyggelige selvom om de handler om overnaturlige væsner med blod og voldlige scener til følge.

4/5 stjerner

Shattered Mirror (Den of Shadows #3) af Amelia Atwater-Rhodes
Forlag: Delacorte Books for Young Readers
Udgivet: 2001
ISBN: 9780385327930
227 sider