Juni 2016

Juni var til tider dejlig varm og andre gange ganske regnfuld. Den var også ganske travl til tider. Jeg har været til familiefødselsdag en smuk og dejlig varm Grundlovsdag. Jeg har læst korrektur på min lillebrors eksamensopgave.
En tirsdag var jeg med arbejde til temadag om Litteratursiden på Vejle Bibliotek. Det var ganske interessant, og de havde gratis bøger, som man bare kunne tage af. Så jeg fik et par stykker med hjem :) Jeg var inde og se Mig før dig i biografen sammen med en kollega, og ja, jeg fældede én tåre eller tredive. Jeg var til Garage/sommerfest med mit arbejde. Det var en virkelig sjov og hyggelige aften med rundblod, grillpølser, fællessang og softice. Jeg passede en venindes hund, og den var rigtig kær. Vi fik gået mange ture den dag.
Jeg fejrede Sankt Hans med familien, og det var også en ganske hyggelig aften, selvom om det regnede ind imellem, dog heldigvis ikke, da vi skulle brænde bålet af. Jeg har åbenbart været til mange sociale arrangementer i juni.
Der har dog også været tid til at læse. Ikke så mange bøger som i maj måned, og ikke så mange jeg kunne have ønsket mig. Men først i juni led jeg lidt af en form for læsetørste, hvor jeg ikke følte at jeg havde tid eller overskud til at læse. Jeg læste, men følte ikke at jeg blev færdig med noget. Men det gik heldigvis over igen, og nu føler jeg, at jeg har bedre overskud og større læselyst.

I juni læste jeg 24 bøger, hvoraf jeg valgte at opgive én af bøgerne. Af de 24 bøger blev 8 af dem hørt som lydbøger.
Den kortest bog var digtsamlingen LOL-LITA af Sofie Diemer på blot 80 sider. Den længste bog var Færgen af Mats Strandberg på 474 sider.
Jeg købte 23 bøger, heraf var 3 af dem malebøger, som jeg glæder mig til at kaste mig over i min ferie. Derudover fik jeg 8 bøger igennem mit arbejde.

Junis bedste læseoplevelse:
Jeg vil fremhæve to romaner, som jeg synes var virkelige gode læseoplevelser. Den ene er Lord of the Flies af William Golding. En vigtig og barsk bog om, hvordan mennesket opfører sig over for hinanden, når civilsationen falder fra hinanden. Den anden roman var Færgen af Mats Strandberg, som er en gedigen horrorroman. Det var en god bog, og jeg satser på at læse meget mere horror i de næste par måneder.

Junis største overraskelse:
Det må være graphic novel serien Lumberjanes, som jeg læste de første tre bind af. Jeg synes den er noget helt særlig, og jeg glæder mig til at der kommer flere bind i serien.
En anden overraskelse var Mig uden dig. Jeg havde fået vide at den skulle være helt fantastisk, og havde lånt den af en veninde. Men da jeg startede på den, blev jeg ikke taget med storm, sådan som jeg havde håbet på, men jeg læste videre. Og hvor er jeg glad for at jeg gjorde det! Jeg ved ikke helt hvornår det vendte, men Mig uden dig endte med at blive en fantastisk læseoplevelse (og ja, jeg fældede en tåre eller to).

Junis mest skuffende læseoplevelse:
Jeg havde måske for store forventninger til The Magicians, og bevares nogle steder var den faktisk ganske interessant. Men det meste af tiden fandt jeg den bare dødkedelig, jeg brød mig ikke rigtig om personerne eller deres magi, og jeg nød ikke at læse den. Så jeg opgav den.
Jeg havde forventet mig meget af Road Rage af Joe Hill og Stephen King, men den indfriede dem bare ikke. Var var to historier i Road Rage, og det var klart nr. 2 jeg synes bedst om. Men tegnestilen var ikke mig og historierne var bare kedelige.
Jeg læste først om Den røde tråd på en hjemmeside om danske horrorudgivelser. Og det var også derfor jeg lånte den på biblioteket. Problemet med Den røde tråd er at den slet ikke er horror. I hvert fald ikke en horror jeg kan genkende eller bryder mig om - og jeg har læst meget horror. Jeg kan bare sige at den skuffede mig fælt.

Juli bringer tre ugers ferie. Så jeg skal rigtig nyde at komme helt ned i gear og forhåbentlig få læst en pæn stak bøger, når jeg en gang får udvalgt en stak. Jeg har lidt svært ved at begrænse mig på nuværende tidspunkt. Jeg har lyst til at læse alt lige nu, men da det jo ikke er realistisk, må jeg øve mig på begrænsningens svære kunst.

Læste bøger:
Dennis Jürgensen: Sagen om den brændende klovn (Spøgelseslinien #5) (lydbog)
Historier til drenge - ikke for piger (lydbog)
Warren Ellis: Injection vol. 1
Annette Herzog: Pssst!
Mariko & Jillian Tamaki: Den her sommer
Chris Riddell: Ada Goth og musens genfærd
Sofie Diemer: LOL-LITA
Rick Riordan: Lyntyven (Percy Jackson og olmperne #1) (lydbog)
Kelly Rimmer: Mig uden dig
William Golding: Lord of the Flies
Lev Grossman: The Magicians (The Magicians #1) DNF på side 228
Mats Strandberg: Færgen
Joe Hill and Stephen King: Road Rage
Kristoffer J. Andersen: Blandt danske galakser
Noelle Stevenson: Beware the Kitten Holy (Lumberjanes #1)
Vicki Pedersen: Den røde tråd
Noelle Stevenson: Friendship to the Max (Lumberjanes #2)
Noelle Stevenson: A Terrible Plan (Lumberjanes #3)
Jesper Ilum Petersen: Malkøbing museum
Sascha Christensen: Den ydmyge amulet (Humaran-trilogien #1) (lydbog)
Christian Guldager: Himmelpiraterne (SkyWorld #1) (lydbog)
Christian Guldager: Samleren (SkyWorld #2) (lydbog)
Christian Guldager: Øgleøen (SkyWorld #3) (lydbog)
Christian Guldager: Spøgelsesskibet (SkyWorld #4) (lydbog)

Den her sommer af Mariko og Jillian Tamaki

"Siden Rose var ganske lille, har hun tilbragt hver eneste sommer ved Awago Beach sammen med sine forældre, og veninden, Windy, lillesøsteren Rose aldrig fik. Men denne sommer er alt anderledes. Det bliver en sommer fuld af hemmeligheder og hovedpiner, men heldigvis har Rose og Wendy hinanden."

Det er sommer, og Rose er som altid på ferie med sine forældre ved stranden. Men forældrene skændes det meste af tiden, og har ikke altid tid til Rose. Heldigvis har Rose Windy og de to piger er sammen en stor del af tiden, som de bruger på forskellige sommeraktiviteter såsom at svømme i havet, se gyserfilm og udspionerer de ældre teenagere. Rose bliver sommerforelsket i en ældre fyr, og det prøver hun at holde skjult for alle. Men Rose opdager også en stor hemmelighed som hendes forældre har holdt skjult for hende.

Rose og Windy er sommerveninder og deres forhold virker ved første øjekast at være som det plejer. Og dog. Det er som at der er kommet nogle sprækker i deres venskab henover det år de har været adskilt. De er stadig gode venner javist, men Rose er ved at blive voksen på nogle områder, hvor Windy stadig er et barn og omvendt. Så det skaber til tider nogle gnidninger imellem dem. Det er vel noget vi alle har prøvet med gode veninder. Det har jeg i hvert fald og derfor synes jeg at Rose og Windys venskab er meget troværdig i dens fremstilles af den proces, hvor den ene veninde er ved at udvikle sig til teenager, mens den anden stadig er et barn. Det kan skabe en uligevægt i forholdet, som i værste tilfælde kan ødelægge det. Men venskabet kan også i stedet for få tilført nogle nye styrker, der gør at det kan overvinde alt.

Den her sommer er en sød fortælling om den sommer, hvor alt forandre sig. Hvor Rose går fra at være et barn til at så småt at blive en teenager med alt hvad det indebærer af forelskelser, venindefnidder og forældre der ikke forstår én. Windy derimod er længere i sin fysiske udvikling end Rose er, så på dette punkt adskiller veninderne sig også fra hinanden

Tegnestilen er holdt i blålige nuancer, som jeg synes passer rigtig godt til historien og som giver en god sommerstemning. Det er en virkelig flot graphic novel om altid relevante emnerne om at blive voksen, om venskaber, om potentiel farlige hemmeligheder, og ikke mindst om sommerstemning. Jeg vil anbefale Den her sommer til alle. Den har noget på hjertet og den fortæller det godt.

3,5/5 stjerner

Den her sommer af Mariko Tamaki og Jillian Tamaki (tegner) / Originaltitel: This One Summer
Originalsprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 2016 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2014
ISBN13: 9788763841726
319 sider

172 Hours on the Moon af John Harstad

"It's been decades since anyone set foot on the moon. Now three ordinary teenagers, the winners of NASA's unprecedented, worldwide lottery, are about to become the first young people in space--and change their lives forever. Mia, from Norway, hopes this will be her punk band's ticket to fame and fortune. Midori believes it's her way out of her restrained life in Japan. Antoine, from France, just wants to get as far away from his ex-girlfriend as possible.

It's the opportunity of a lifetime, but little do the teenagers know that something sinister is waiting for them on the desolate surface of the moon. And in the black vacuum of space... no one is coming to save them."

I denne bog følger vi tre teenagere, der via en konkurrence er blevet udtrukket til at komme på en ekspedition til månen, hvor de skal være 172 timer. De rejser selvfølgelig ikke alene, men sammen med trænende astronauter fra NASA. Ekspeditionen lander på månen, men ikke så snart som de har fået månestøv under støvlerne kommer ulykkerne væltende. Og yderst uhyggelige ting begynder at ske. Og NASA har en skjult agenda som størstedelen af ekspeditionen og resten af verden ikke kender til.

Den her bog...
Den er virkelig fed. Jeg blev suget ind i historien, og kunne ikke slippe den igen. Jeg læste nærmest febrilsk de sidste kapitler før jeg skulle på arbejde - heldigvis skulle jeg møde sent :)
Men hvad kan jeg så godt lide ved denne bog?
Jo, stemningen og atmosfæren i denne bog var så godt beskrevet og gennemført. Jeg levede mig rigtig ind i den golde, øde og grå verden som månen jo er. Og den klaustrofobiske følelse krøb virkelig ind under huden på mig. De lange trange gange på månestationen, visheden om at man ikke kan bevæge sig rundt udenfor på månens overflade uden ilt, følelsen af at man bliver overvåget af noget. Det er simpelthen så godt beskrevet. Og giver én gåsehud ud på de små timer, hvor natten er mørkets og månen stor og kold.

At sende tre teenagere ud i rummet er måske en smule mærkeligt, hvis man skal se på det med realistiske øjne, men nu er dette jo science fiction, så i dette præmis fungere det ganske udmærket. Tempoet er i starten en smule langsomt, men det giver plads til at de tre teenagere kan bliver introduceret, og man får både små informationsbidder og der forekommer også nogle hændelser, der er med til at fastholde spændingen. Men når de så først kommer til månen stiger tempoet, og det klæder historien rigtig godt. Der er stadig tid til at først nyde og siden frygte månen.

Slutningen skal bestemt ikke nævnes her, andet end at den på en måde overraskede mig og så gjorde den det alligevel ikke. Jeg kan ikke forklare det bedre uden at spolie den. Men god det var bogen i hvert fald.

Blandingen af science fiction. horror og et lille islæt af mystie gør 172 Hours on the Moon til en herlig, spændende, stemningsfuld og skræmmende læsning. Den kan bestemt anbefales.

Bonusinfo: Romanen er lige blevet oversat til dansk af Klim og har titlen Darlah - 172 timer på månen. Den har også en rigtig fed forside. Jeg overvejer at genlæse den på dansk på et tidspunkt. Det fortjener den!

5/5 stjerner

172 Hours on the Moon af Johan Harstad / Originaltitel: Darlah - 172 timer på månen
Originalsprog: norsk / læst på engelsk
Forlag: Little, Brown Books
Udgivet: 2012 (denne udgave) / oprindeligt udgivet 2008
ISBN13: 9780316182881
355 sider

Lord of the Flies af William Golding

"At the dawn of the next world war, a plane crashes on an uncharted island, stranding a group of schoolboys. At first, with no adult supervision, their freedom is something to celebrate; this far from civilization the boys can do anything they want. Anything. They attempt to forge their own society, failing, however, in the face of terror, sin and evil. And as order collapses, as strange howls echo in the night, as terror begins its reign, the hope of adventure seems as far from reality as the hope of being rescued."

Et fly er styret ned på en øde tropisk ø, og det er kun en folk unge skoledrenge, der har overlevet. Der er ingen voksne til at holde øje med dem eller fortælle dem, hvad de skal gøre. De har nu ansvar for dem selv og hinanden. Drengene forsøger at opbygge et samfund med regler der skal overholdes for at skabe struktur, men i den grad også tryghed. For selvom den tropiske ø er smuk og ved første øjekast virker øde, er der noget der kryber rundt og siger mærkelige lyde om natten.

Først møder vi den flotte lyshårede dreng Ralph, som snart får følgeskab af den overvægtige Piggy, der er en klog, men meget frygtsom dreng. Sammen finder de en en stor, flot konkylie, der igennem romanen bliver en form for symbol på orden og den civiliserede verden. Ralph tilkalder de andre overlevende drenge ved at blæse i konkylien, og de forsøger som sagt at opbygge et form for samfund, der handler om at overleve indtil de bliver reddet, men også at have det sjovt, nu hvor der ingen voksne er til at bestemme over dem. Ralph bliver valgt til leder/høvding over de andre drenge, men en af drengene, Jack, er ikke glad for denne beslutning. Han ser sig selv som en bedre høvding, idet han som jæger skaffer dem kød at spise, men også fordi han er magtsyg.

Dette er en fortælling om hvor let et samfund kan krakelere, og hvordan mennesket er dybest inde, når det bliver sat under pres og civilsationen er bukket under. Det er frygtelige at tænke på og læse om, men det er mest fordi jeg mener at det er sandt. Det kan godt være at det bliver overdrevet i bogen, men det er kun for at undestrege pointen.

Jeg tror, at jeg har læst denne bog før for mange år siden, men jeg er ikke helt sikker. Dog husker jeg at i engelsk på gymnasiet så vi en gammel filmatisering af Lord of the Flies. Og når jeg siger gammel, mener jeg at den var i sort/hvid og speciel effekterne var meget low tech. Jeg husker bedst Piggy som var så karikeret i filmen (og ligeledes i romanen), men han var også bare spot on. Jeg blev irriteret på hans bedrevidende og til tider meget klynkende væremåde, men han er også den der tager drengenes situation mest alvorlig, og tilføjer noget eftertænksomhed.

Jeg mener at Lord of the Flies er en af de bøger, som man er nød til at læse på et eller andet tidspunkt i ens liv. Selvom det er 62 år siden den blev skrevet er den stadig relevant den dag i dag.

Denne udgave er fra Penguin Drop Caps, og jeg synes den er vidunderlig. Den klare gule farve, Piggys ituslående briller, der også danner et G for Golding, og den blå skrift på forside, bagside og ryg. Det er bare så gennemført, og jeg elsker når der bliver gjort lidt ekstra ud af bøgers design.

4,5/5 stjerner

Lord of the Flies af William Golding
Forlag: Penguin Books
Udgivet: 2013 (denne udgave) / oprindelig udgivet 1954
ISBN: 978-0-14-312429-0
256 sider

Anbefaling #1 - I Hate Fairyland af Skottie Young

Den 6-årige søde Gertrude dagdrømmer om at komme til et rart eventyrland a la Alice i Eventyrland, men man skal, som altid i fiktionens verden, passe på hvad man ønsker sig for det går højst sandsynligt i opfyldelse - men aldrig som man havde forventet det.

Gertrude kommer ikke til Eventyrland med derimod Fairyland, hvor hun bliver budt velkommen af alle de rare beboer. For at komme tilbage til sin egen verden skal Gertrude finde en magisk nøgle, og det er jo lige ud af The Yellow Brick Road. Eller ikke! For 27 år senere er Gertrude stadig 6 år, stadig i Fairyland, men hun er ikke længere den søde uskyldige pige og Fairylands beboer er pænt trætte af hende. For at citere Thaddeus J. Star, RIP:

"It was a nightmare. Nothing but the green of her hair... and the blood of my people."

Jeg faldt over denne lille perle af en graphic novel på Saxo. Den blev simpelthen ved med at dukke op, hver gang jeg var derinde, og til sidst var jeg jo nødt til at tage en nærmere kig på den. Jeg kunne ikke sige nej, mine hænder var bundne!
Og forsiden var bare så dragende med dens prangende farver og ikke mindst det yderst blodige og groteske i den. Jeg elskede den!

Gertrude er en sindssyg absurd kvinde, der er fanget i en lille piges krop. Og så er hun morderisk, vred og bander utrolig meget (men da det er jo Fairyland er der ingen fuck ord eller lignende. Derimod bliver variationer af FLUFF brugt i en ekstrem grad). Gertrude er simpelthen bare grotesk vidunderlig.

Når man er i Fairyland på en dødvigtig mission er det vitalt at have en hjælper i form af et venligt magisk væsen. Desværre for Gertrude for hun fluen Larrigon 'Larry' Wentsworth III eller man kan måske bedre sige at det var synd for Larry. De udgør dog et forrygende makkerpar, og Larry er så sarkastisk og træt af missionen og til tider Gertrude at man ikke kan gøre andet end at holde med ham i hans prøvelser.

Jeg var ved at flække af grin flere gange under min læsning af I Hate Fairyland Volume One - Madly Ever After. Historien er virkelig forrygende og havde flere overraskelser undervejs. Det er en fortælling i stærke farver, og det hele ser hyggeligt ud på afstand, men når man kommer tættere på er det en blodig omgang, men sindssyg underholdende. I Hate Fairyland er uegnet for børn og svage sjæle, men jeg vil anbefale dem til alle der elsker et skørt og farvestrålende eventyr. Den er virkelig fantastisk. Og så har Neil Gaiman også anbefalet den ;)
Så hvis du endnu ikke har kastet dig over galskaben i I Hate Fairyland, så tøv ikke længere, men spring direkte ud i det.
Jeg glæder mig så meget til at volume 2 udkommer, så jeg kan blive opslugt af "kaninhullet" igen.

Horrorstör af Grady Hendrix

"Something strange is happening at the Orsk furniture superstore in Cleveland, Ohio. Every morning, employees arrive to find broken Kjerring bookshelves, shattered Glans water goblets, and smashed Liripip wardrobes. Sales are down, security cameras reveal nothing, and store managers are panicking.

To unravel the mystery, three employees volunteer to work a nine-hour dusk-till-dawn shift. In the dead of the night, they’ll patrol the empty showroom floor, investigate strange sights and sounds, and encounter horrors that defy the imagination."

Der sker noget mærkelig om natten i møbelhuset Orsk. Ildelugtende ting bliver smørret ud på udstillingsmøblerne, mærkelig grafitti dukker op på badeværelserne. Tingende er slet ikke som de skal være. Men det kan ledelsen af Orsk ikke have, så der skal selvfølgelig opklares hvad det er der foregår. Derfor bliver nogle udvalgt medarbejdere efter lukketid, for at undersøge sagen. Men det kommer de til at fortryde.

Jeg læste Horrorstör under dette års Read-A-Thon ud på de små timer af natten og tidligt om morgen. Det er en hjemsøgt hus historie, og den har virkemidlerne i orden. Jeg tror at denne bog kunne blive en ganske spændende filmatisering, hvis det bliver gjort rigtig.

Horrorstör overraskede mig på den gode måde. Jeg blev suget ind i dens univers at et møbelhus efter mørkets frembrud. Jeg for vild sammen med hovedpersonerne i Orsk kringelkroge, som blev mere og mere forrykte. Jeg blev dog desværre ikke så skræmt som jeg havde håbet på. Måske er jeg skadet af alle de horrorromaner og -film jeg har set, så der skal mere og mere til for at skræmme mig. Men selvom romanen ikke skræmte mig, er det stadig en virkelig god historie og en gennemført en af slagsen og helt klar værd at læse.

Designet af denne bog er ganske veludført. Den er bygget op som et IKEA katalog - den har endda en bestillingseddel, som den fiktive butik Orsk også er inspireret af. Før starten på hvert kapitel bliver et møbel beskrevet, ligesom i et katalog. Det lyder måske en kende mærkeligt, men det giver faktisk rigtig god mening og bidrager til stemningen i bogen. Først er møblerne ganske almindelig møbler som kan findes i et hvert hjem, men jo længere man kommer ind i historien, jo mere dystre og groteske bliver møblerne, de bliver næsten til torturredskaber, og det er slet ikke nogle man vil have til at stå i ens hjem. Jeg kan virkelig godt lide når der bliver gjort noget ekstra ud af en bogs udformning, så længe det passer til bogens indhold. Og det gør det virkelig i denne. Horrorstör er virkelig gennemført.

Horrorstör kan anbefales til alle som ønsker et lille gys i sommervarmen. Den er ikke den uhyggeligste bog jeg har læst, men man ser nok ikke med samme øjne på IKEA efter endt læsning. For hvad sker der virkeligt, når menneskene har forladt bygningen og lyset er slukket?

4/5 stjerner

Horrorstör af Grady Hendrix
Forlag: Quirk
Udgivet: 2014
248 sider

Mimers Brønd af LG Jensen

"Når Ragnarok bryder løs, vil Heimdal blæse i sit horn for at samle guderne til den sidste store krig. Det samme horn, som Mimer brugte, dengang han stadig drak af Visdommens Brønd. Guderne kaldte det for Gjalderhorn. Dets magt var aldrig ment for mennesket.
Nu skal et horn fra vikingetiden vises frem på en stor udstilling i Aarhus. Ikke mange tror, at der er tale om det ægte Gjalderhorn. Men nogle af dem, som gør, vil snart vise sig at være yderst farlige mennesker.
Hvis Karoline havde vidst, hvad hun var ved at rode sig ud i..
Havde hun vidst, at hun blev holdt øje med...
Hvis hun havde kendt risikoen...
... så havde hun nok havde gjort det alligevel."

Vipsen er tilbage! Og hun er tilbage med stil. Mimers Brønd er andet bind i trilogien om Mestertyven Vips og foregår et halvt år efter begivenhederne i Det forbandede totem. Wendigo totemet, som Karoline hjalp med at finde og beskytte, skal udstilles på AROS sammen med andre mytologiske genstande blandt andet Gjalderhorn fra den nordiske mytologi, så derfor er Karoline, hendes far, morfar og Stoffer inviteret til Aarhus til den store åbning. Gjalderhorn er eftertragtet på grund af den viden den besidder og Karoline får til opgave at stjæle den, men hun er ikke den eneste der er efter hornet, og alt er ikke hvad det ser ud til.

Som skrevet er det denne gang den nordiske mytologi som LG Jensen tager under kærlig behandling. Nu har jeg altid været virkelig interesseret i den nordiske mytologi, og har læst et hav af bøger om emnet både skønlitterære og faglitteratur. Jeg jeg må sige at LG Jensen gør et godt stykke arbejde med de nordiske myter og får den flettet fint ind i en nutid setting. Mysteriedelen er også godt skruet sammen. Man gætter med under læsningen på hvem der er skurken,

Der er et andet tempo i Mimers Brønd end i Det forbandende totem. I Det forbandede totem var der fart over feltet og stort set hvert eneste kapitel endte med en cliffhanger. Men i Mimers Brønd er der tid til at stoppe op og trække vejret imellem . Der er stadig fart på Vipsen, men der er også tid til at nyde de stille øjeblikke i historien. Man kan også mærke at der er flere sider som historien kan udspille sig på. Og det klæ'r den virkelig. Der er mange lag i historien, blandt andet er Karoline begyndt at tvivle på sig selv, og det gør faktisk hende godt. Jeg synes hun var en smule for selvsikker og opførte sig lidt for voksen i Det forbandede totem. Der er stadig perioder i Mimers Brønd, hvor jeg synes at hun virker ældre end hendes 13-14 år, men da hun begår fejl og tvivler på sig, gør hende mere menneskelig og mere sympatisk.

De to bøger i serien om Mestertyven Vips er fængende læsning. De er nok mest målrettet de 10-14 årige, men jeg vil sige at en voksen sagten kan more sig med dem. Det gjorde jeg i hvert fald .

Jeg nød at være tilbage i Vipsens verden, og jeg glæder mig til at læse den sidste bog i trilogien, og finde ud af hvilken mytologi LG Jensen kaster sig over denne gang. Og så håber jeg personligt på at vi (endelige) får lov til at møde Karolines mor. Det er en dame, jeg meget gerne vil lære nærmere at kende.

4/5 stjerner

Mimers Brønd (Mestertyvens Vips #2) af LG Jensen
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2016
364 sider

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

Storm Front af Jim Butcher

"Harry is the best at what he does - and not just because he's the only one who does it. So whenever the Chicago P.D. has a case that transcends mortal capabiblities, they look to him for answers. But business isn't just slow, it stinks.
So when the police bring him in to consult on a grisly double murder committed with black magic, there's a black mage behind it. And now that mage knows Harry's name. And that's when things start to get ... interesting".

Harry Dresden er en privatdetektiv, men han er også troldmand. Så hvorfor ikke slå de to ting sammen i en skøn forening, og se om man kan leve af? I starten af romanen går det ikke så godt for den kære Harry. Han mangler kunder for at kunne betale regningerne. Men til gengælde for han læst en masse paperbacks ;)

Men heldigvis for Harry er han den eneste privatdetektiv, der har speciale i magi og alt overnaturligt, og politiet har desperat brug for ham. Der er blevet begået nogle grusomme mord, som politiet ikke kan finde nogen naturlig forklaring på. Dertil får han også sin sag for med en kunde, hvis mand er forsvundet. Men noget tyder på at sagerne ikke helt er så ligetil og lette at løse, og Harry finder snart sig selv i problemer han helst ville være fri for.

At læse om Harry Dresdens første eventyr er simpelthen bare en fantastisk oplevelse. Jeg kan virkelig godt lide humoren, det talende kranie Bob, magien, væsenerne, opklaringen af forbrydelserne og så selvfølgelige Harry selv, man kan jo kun elske en mand der har kat :)

Jim Butchers skrivestil er virkelig fængslende, og jeg er vild med dialogen i bogen. Harry er en finurlig personlighed, der er en kende uheldig til tider, men som har hjertet på rette sted det meste af tiden. Jeg levede mig ind i hans historie. Og så er der også en ret fed (Disney) reference gemt i bogens handling.

Verdensopbygningen er spændende. Storm Front foregår i Chicago, men det er en Chicago, hvor der lever vampyrer, pixier, troldmænd og meget mere. De væsner er jo set før, men Jim Butcher formår alligevel at gøre dem til sine egne, og man får lyst til at læse mere om dem. Det er en forholdsvis kort bog, så jeg håber at der i de næste bøger uddyber denne skygge Chicago, og at der kommer nogle flere og andre væsner på banen. For jeg vil have mere!

Storm Front kan anbefales til alle der elsker en god urban fantasy som har en yderst charmerende (efter min mening) troldmand i hovedrollen. Jeg skal helt klart læse videre i denne serie i år.

4,5/5 stjerner

Storm Front (The Dresden Files #1) af Jim Butcher
Forlag: Orbit
Udgivet: 2011 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2000
307 sider

Anno Dracula af Kim Newman

"It is 1888 and Queen Victoria has remarried, taking as her new consort the Wallachian Prince infamously known as Count Dracula. His polluted bloodline spreads through London as its citizens increasingly choose to become vampires.

In the grim backstreets of Whitechapel, a killer known as 'Silver Knife' is cutting down vampire girls. The eternally young vampire Geneviéve Dieudonné and Charles Beauregard of the Diogenes Club are drawn together as they both hunt the sadistic killer, bringing them ever closer to England's most bloodthirsty ruler yet."

Vi er i 1888 og London er ikke det London som vi husker fra historietimerne. Dronning Victoria har giftet sig med Grev Dracula, den sagnomspunden vampyr. London er nu næsten overrendt af Draculas vampyrafkom. Og Londons befolkning er delt. Vil man opnå evigt liv eller er det den menneskelige sjæl, der skal værnes om? Vi følger vampyren Geneviève Dieudonné og manden Charles Beauregard, mens de forsøger at opklare de blodige Rippermord. De ved ikke hvem der er venner og hvem der er fjender. De ved bare at det bliver en blodig sag.

Jeg havde forventet at Dracula var mere med i historien i og med den hedder Anno Dracula, men det var han ikke. Han dukkede først op til sidst i bogen. Jeg ventet størstedelen på at man ville møde denne Dracula, der er blevet prinsgemal ved at gifte sig med dronningen. og af listige veje forsøger at tilrane sig så meget magt som muligt. Så jeg troede han ville have en mere fremtrædende rolle.
Men Dracula er det monster som lurer i skyggerne, og som man ikke ser før det er for sent, og man allerede har forvildet sig ind i hans hule, hvor han bare venter på at sætte tænderne i en. Da Dracula til sidst kommer for dagens lys (pun intended ;) Dracula bliver aldrig en vampyr der kan tåle sollyset, så ville han ikke være en rigtig vampyr), var det faktisk en rigtig fed scene, idet man igennem romanen har fået bygget et skyggebillede op om ham. Man ved aldrig rigtig hvor man har ham og hvad hans virkelige motiver er, andet end selvfølgelig blod.

Referencer og personer fra den originale Dracula af Bram Stoker var talrige og virkelig godt vævet ind i romanen. Jeg fik helt lyst til at genlæse Dracula, som jeg ikke har læst i flere år. Der er også rigtig mange namedropping og referencer til 1800-tals litteratur og personer. Jeg er sikker på at jeg ikke fangede dem alle (en god undskyldning for at læse noget mere 1800-tals litteratur :)). Men det var da utrolig fedt, når man fangende én, og jeg synes ikke at de overskyggede historien eller forstyrrede min læsning.

Jeg var virkelig godt underholdt af denne roman. Fortællertempoet svinger lidt i starten, men historien er virkelig fængende og man bliver draget ind i 1800-tallets Londons dunkle gader, hvor man aldrig helt ved hvad der gemmer sig i den næste mørke gyde.

Jeg skal helt klart læse vide i denne serie på et senere tidspunkt, og jeg håber at Dracula får en lidt større rolle at spille. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om at det bliver både underholdene og bloddryppende læsning.

4/5 stjerner

Anno Dracula (Anno Dracula #1) af Kim Newman
Forlag: Titan Books
Udgivet: 2011 (denne udgave) / oprindelig udgivet 1992
547 sider

The Call of the Wild af Jack London

"Life is good for Buck in Santa Clara Valley, where he spends his days eating and sleeping in the golden sunshine. But one day a treacherous act of betrayal leads to his kidnap, and he is forced into a life of toil and danger. Dragged away to be a sledge dog in the harsh and freezing cold Yukon, Buck must fight for his survival. Can he rise above his enemies and become the master of his realm once again?"

Jeg læste The Call of the Wild under dette års Read-A-Thon, og det var et rigtig godt valg fra min side, hvis jeg selv skal sige det ;)

Vi følger hunden/ulven Buck, der lever et ret fint hundeliv indtil den dag, hvor han bliver kidnappet og solgt og derefter bliver livet hårdt for Buck, og han må kæmpe en brutal kamp for sin overlevelse. Buch møder både gode og ondskabsfulde mennesker, og ikke mindst de forskellige hunde han støder på undervejs. Jeg havde flere gange lyst til at slå nogle af de mennesker der var onde og misbrugte Buck og de andre hunde. Men til alt held møder Buck også ordentlige mennesker, der behandler deres hunde ordentlig.

Jeg har set nogle filmatiseringer af denne bog, men de kan slet ikke måle sig med det skrevne bog. Bogen har bare de der ekstra aspekter, der gjorde at den stille og roligt sneg sig ind under huden på mig, mens jeg læste den. Selvom det er en forholdsvis kort bog på kun 134 sider fortæller den en meget omfattende historie. 

Den barske natur afspejler sig i karakterne, og Buck finder støt og roligt ind til den vilde del af sig selv. Jeg fandt beskrivelserne af naturen meget stemningsfulde, man kunne næsten mærke kulden og isolationen. Karakterne især Buck var godt beskrevet. Buck er en stærk hund/ulv der går en del trængsler imøde som han skal forsøge at overkomme, hvis han ønsker at leve og måske blive fri en gang.

The Call of the Wild var barsk læsning, til tider var den brutal og sørgelig, men den havde også sine kærlige øjeblikke, selv lidt humor sneg sig ind. Bogen var helt fantastisk og jeg kan slet ikke forstå at den har stået ulæst på min hylde i snart 2 år. The Call of the Wild fortjener at blive læst.

4/5 stjerner

The Call of the Wild af Jack London
Forlag: Puffin Classics
Udgivet: 2010 (denne udgave) / oprindelig udgivet 1903
134 sider

Over stregen af Jennifer Echols

"Det eneste 17-årige Meg ønsker sig at komme væk... Væk fra den lille soveby og væk fra forældrenes kvælende hverdag. For at slå ventetiden ihjel indtil hun kan begynde på universitetet, lever hun det vilde natteliv. Men en sen aften går det galt. en druktur udvikler sig til en farlig leg på en jernbanebro, og hun ender med at bliver anholdt. Meg står nu med valget mellem en fængselsdom, der vil ødelægge alle hendes fremtidsplaner, eller et tvivlsomt alternativ der måske kan redde hende..."

Jeg gik ind til Over stregen uden at vide noget som helst om dens handling (og hvis jeg havde fået noget at vide om den, før jeg læste den havde jeg glemt det igen). Og jeg fik slået benene væk under mig, da jeg læste den. Hold da op for en rutsjetur!

Vi følger Meg, en ung pige, der har rapkæftet attitude og ofte ryger ud i problemer. Men en aften kommer hun i et problem hun ikke kan snakke sig fra, og må tage de grumme konsekvenser. Hun må undevære den ferie, hun har planlagt så længe, og i stedet bruge bruge den i en politibil sammen med politimanden John. Og det bliver den spæde start på et forhold, der bryder både Megs og Johns grænser.

Over stregen er velskrevet og hurtigtlæst og den fangede min opmærksom fra første side. Jeg kunne rigtig godt lide denne bog. Meg er rigtig godt beskrevet, og man får sympati med hende, selvom hendes handlinger ikke altid er helt gennemtænkte. Og så er der jo forholdet mellem Meg og John, der langsomt åbner og lukker sig, som de i en skøn sammenblanding begynder at forstå hinanden og samtidig tage fuldstændig fejl af hinanden.

Der er dog to ting jeg ikke var så vild med. Det første var Megs blå hår. Det bliver nævnt HELE tiden, og som en begrundelse for at de og de personer ikke kan lide Meg, og som en grund til at hun ikke kan lide sig selv eller i hvert fald her et meget lavt selvværd. Folk der bestemmer om de kan lide andre baseret på denne persons hårfarve har nogle virkelige seriøse problemer, og kan ikke tages alvorlig. Meningen med bemærkninger om det blå hår blev afsløret hen mod slutningen, og der gav det en ok mening, men jeg synes at den blev kørt lidt for lang ud, og ikke mindst gentaget alt for mange gange.
Den anden ting som jeg ikke helt forstod var Megs forældre, De var dog nogle meget mærkelige størrelser og opførte sig også mildest talt underligt. Deres opførelse kan eventuel bortforklares (sammen med det blå hår), men jeg er i hvert fald glad for at jeg ikke har sådanne forældre.

Over stregen er en helt igennem fantastisk bog om at være ung, den første rigtige forelskelske og at finde sig selv, når man bærer på dybe hemmeligheder.

4/5 stjerner

Over stregen af Jennifer Echols
Orginalsprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2016
312 sider

Afsind af Martin Schjönning

"I en dunkel kælder fører den psykisk syge Gregor en ensom, men harmonisk tilværelse indtil han finder et grynet fotografi ved sin hoveddør. Dæmoner fra hans forvirrede fortid begynder at forfølge ham, men ikke nok med det. Overalt i byen begynder ellers helt normale mennesker at begå de mest groteske og makabre forbrydelser. En epidemi af vanvid er øjensynligt brudt ud. Gregors syge sind kan dårligt håndtere hans egne problemer, men pludselig befinder han sig også i centrum af en krise, der truer med at få samfundet til at bryde sammen. Sammen med sin eneste ven, en mystisk fremmed og en fjendtligt indstillet hospitalchef jager Gregor sandheden, mens sandheden jager ham. Samtidigt spreder afsindet sig med rædselsvækkende hast."

Hovedpersonen Gregor er psykisk syg. Han lever et ensomt liv, gemt i skyggerne. Men det bliver han ikke ved med, for en mærkelig form for sindsyge bryder ud i byen og spreder sig med utrolig hast. Og den påvirker ikke kun allerede psykiske syge mennesker, men også helt "normale" mennesker. Gregor besidder nøglen til at stoppe dette vanvind. Han ved dog ikke hvordan, da hans hukommelse ikke just er samarbejdsvillig, men langsomt får han stykket den uhyggelige sandhed sammen.

Romanen har flere forskellige fortællerstemmer udover Gregor, og det giver et rigtig godt flow i spændingensniveauet. Skiftet af fortæller gør også at man som læser får et virkelig godt indblik i hvad der sker over hele linjen, fordi man følger mennesker både før og efter vanviddet har bidt sig fast i dem, samt de mennesker der forsøger af inddæmpe og stoppe afsindet (inden de selv bliver vanvittige).
Der var dog en fortællerstemme jeg ikke var så vild med. Jeg synes den stod i alt for stor kontrast til nogle af de andre, og jeg fandt den ikke så interessant og spændende som de andre, men den forsvandt trods alt hurtigt ud af historien igen.

Jeg er lidt i syv sind med hensyn til Afsind. For det første er det en "almindelig" horrorhistorie, med monstre der skal udryddes, samtidig med at uhyggen sniger sig tættere og tættere på, og man i febrilsk spænding vender siderne hurtigere og hurtigere, fordi man vil vide hvad der sker på næste side, samtidig med at en lille del  slet ikke har lyst til at vide mere, men kravle ned under dynen med lyset tændt. Og på den anden side er der sproget. Sproget er flydende og bogen er velskrevet, men ordvalget består af mange fremmedord. Det var her jeg nogle gange blev revet ud af mit læseflow, fordi jeg begyndte at tænke over hvad nogle af ordene betød. Det er fedt at støde på nye ord og udvide sit ordforråd, det er knapt så fedt at skulle afbryde sin læsning for at slå op i en fremmedordbog.

Denne bog blev sat på min liste over bøger jeg gerne vil genlæse, så snart jeg havde vendt den sidste side, for jeg er sikker på at jeg vil få opdage nye ting og aspekter ved at læse den en anden gang (og ved at have en fremmedordbog ved min side under læsningen :) ).

Afsind er en bog enhver horrorfan bør læse. Den er skræmmende, velskrevet og meget interessant.

4/5 stjerner

Afsind af Martin Schjönning
Forlag: Kandor
Udgivet: 2016
294 sider