En ung pige, Charlotte, har sammen med sin kæreste været udefor en frygtelig hændelse i et øde hedeområde. Området bliver kaldt De hviskende veje, og igennem årene er syv personer forsvundet i området. Charlotte er den eneste overlevende, og nu skal hun forsøge at forklare, hvad der er hændt.
Dette er en meget klassisk gyserfortælling, som nok også ville klare sig godt på film. Den gav mig i hvertfald mange mindelser om utallige gyserfilm, hvor unge mennesker strander i et forladt område, hvor både omgivelser og de mennesker der lever der ikke er helt hvad de udgiver sig for at være. For hedeområdet er farligt, og de unge får flere gange at vide at de ikke skal gå ind på heden. Men det gør de selvfølgelig. Forbudte steder har altid en stærk tiltrækningskraft, og heden i denne historie er ingen undtagelse.
Opbygningen af gyset og ikke mindst atmosfæren er vellykket. Det starter stille og roligt ud med kapitel 1's første to sætninger:
"Det første tegn på at noget var galt kom da radioen uventet begyndte at opføre sig underligt. Men på det tidspunkt troede vi selvfølgelig bare at det var en fejl i elektronikken."
Man begynder allerede at tænke grumme tanker om hvad der kan ske med de to unge mennesker, for man ved jo at det ikke kan være noget godt. Og så kan jeg godt lide at fortælleren ved mere end læseren. Nick Clausen kan sit kram og får bygget en spændende og troværdig (indenfor genren) historie op. Jeg ville gerne have at romanen var længere, den var alt for hurtigt læst for mit vedkommende.
De hviskende veje henvender sig nok mest til de yngre teenager. Gyset er udemærket, men personligt så jeg gerne, at den var mere uhyggelig. Jeg er nok miljøskadet, men med alle de horrorromaner jeg har læst skal der meget til at skræmme mig. Men den egner sig fint til dem, der ikke har læst så mange gysere, eller dem som ikke vil have deres gyserhistorier alt for uhyggelig.
4/5 stjerner
De hviskende veje af Nick Clausen
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2012
ISBN: 9788758810591
180 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar