Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 22. november 2016

BogForum 2016

Som halvdelen af Danmark (eller deromkring) har jeg også været på BogForum. Det var anden gang jeg har været. Randers Bibliotek havde vanen tro arrangeret en tur derover, og det var mig der havde ansvaret for den. Det betød at min dag startede kl. 7 om morgen med at lave kaffe og hente rundstykker. Heldigvis havde jeg en hjælper eller to og skulle derfor ikke lave det hele selv. Vi tog med bussen lidt over 8 fra Randers og nåede til Bogforum i tide til at høre Patrick Ness og ikke mindst få signeret mit eksemplar af The Rest of Us Just Live Here
Klokken 13:20 kom Lucinda Riley på banen, og hende måtte jeg da lige høre. Jeg har endnu ikke fået læst noget af hende, men har fået hende anbefalet mange gange. Og efter at have hørt og mødt hende vil jeg bestemt snart gå i gang med hendes bøger. Jeg fik signeret et eksemplar af hendes nye serie De syv søstre, som hun blev interviewet om.
Klokken 14 lagde jeg vejen forbi Plusbogs stand, for her skulle vinderen af Danish Book Blog Award 2016 offentliggjort. Vinderen blev Rikke fra Paperback Castles. Stort tillykke herfra!
Don Rosa var en af dem jeg virkelige gerne ville se. Og jeg var bestemt ikke den eneste. Jeg opgav at stille mig i kø til signering, fordi den var så lang, og da jeg ikke havde så lang tid på Bogforum ville jeg ikke bruge hele tiden på at stå i kø. Men jeg fik da sneget mig til at tage et par billeder af den kære mand, og køen der aldrig blev mindre ;)
Jeg gik selvfølgelig også rundt blandt de mange stande og sugede de mange indtryk til mig, både alle bøgerne, men bestemt også alle menneskene. Jeg faldt også i snak ved flere stande, og det var virkelig hyggeligt at dele ens bogglæde med andre.

Foruden Ness' bog havde jeg også medbragt andre bøger hjemmefra til signering. Jeg havde Geminiderne af Nanna Foss med, Sticky Monsters af John Kenn Mortensen og mit ekstra eksemplar af Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten, som jeg fik signeret til min mor.
Jeg kom hjem med mange spændende bøger, som jeg glæder mig til læse. Jeg fik et anmeldereksemplar fra Dreamlitt og nogle gratis bøger fra HarperCollins Nordic. Tusind tak til de to forlag.

Jeg glæder mig til at se hvad BogForum bringer næste år, og jeg vil helt klart gerne bruge mere end 6 timer derover. De forsvandt nemlig vildt hurtigt.
Men for nu vil jeg bare nyde mine nye minder og nye bøger, og ikke mindst finde plads til bøgerne på mine allerede temmelig overfyldte reoler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar