Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 24. maj 2016

Poison af Sarah Pinborough

"Once upon a time
In a kingdom far, far away, a handsome prince rescues a beautifuk princess from the machinations of her wicked stepmother, sweeps her onto his white horse and rides off into the sunset.
But in Sarah Pinborough's wicked retelling of the classics tale, nothing is quite as you remember it..."


Poisen er historien om den smukke prinsesse, den onde stemoder, den flotte prins, den modige jæger og de hårdtarbejdende dværge. Men det er ikke det eventyr man husker fra barndommens krinkelkroge, og tingene er bestemt ikke hvad de ser ud til.

Snow White er ikke den sarte prinsesse fra Disney filmatiseringen. Hun er derimod et barn af naturen med alt hvad det indebærer. Hun er en vild prinsesse, der har meget lidt til overs for bejlende prinser og formelle, fine fester. Hun vil hellere ride som en mand, være ude i skoven og drikke, synge og more sig med sine venner blandt dværgene.
Hendes stedmor, Lilith, er derimod af en anden mening. Hun vil gerne have at Snow White opfører sig som en rigtig prinsesse. Lilith er samtidig bitter og jaloux over hvor elsket Snow White og hendes afdøde mor er af folket. Men når Lilith ikke kan få folkets kærlighed kan hun altid få deres frygt.

Jeg kunne rigtig godt lide denne eventyrlige genfortælling af Snow White/Snehvide. Det her er eventyr for voksne og bestemt ikke børn. Poison er en mørk, sexet og brutal genfortælling af Snehvide og de syv små dværge, og lykkelige slutninger er slet ikke noget man kan forvente.

Historien bliver til dels fortalt fra den onde stedmor, Liliths, synsvinkel. Man lærer hendes tanker og følelser at kende, og ikke mindst nogle af hendes grunde for at ville afskaffe Snow White. Det var et frisk pust til eventyret, og meget interessant at følge skurken frem for helten. Det er ikke kun Lilliths synsvinkel historien dækker. Man får også et indblik i jægerens oplevelser, en af dværgenes samt prinsens. De bidrager hver især til fortællingen om Snow White.

Jeg har tidligere læst Sarah Pinboroughs The Language of Dying, der handlede om familieforhold, døden, og om at miste. Det var en meget smuk og sørgelige bog. Det jeg også lagde mærke til var sproget. Jeg kan virkelig godt lide Sarah Pinboroughs skrivestil. I Poisen er sproget så smukt og skrøbeligt, men samtidig skærer det helt ind til benet, og efterlader en næsten åndeløs og hungrende efter mere.

Poison er et smukt og ikke mindst wicked eventyr, der virkelige krøb ind under huden på mig. Jeg forelskede mig simpelthen i denne fortryllende og farlige verden, hvor man ikke ved, hvad der lurer lige bag det næste krogede træ, og hvor lykkelige slutninger ikke er tiltænkt alle.



4/5 stjerner

Poison (Tales from the Kingdoms #1) af Sarah Pinborough
Forlag: Titan Books
Udgivet: 2015 (denne udgave) / oprindelig udgivet i 2013
187 sider

Ingen kommentarer:

Send en kommentar