Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 31. maj 2016

Maj 2016


Maj var en måned, hvor jeg fik læst en del, og hvor jeg også var til en del sociale arrangementer.
Først på måneden var jeg ude og nyde en kold smoothie med en arbejdskollega. Vi sad ved en lille cafe med høj sol og så på folk der gik forbi,
Jeg sad i biografens mørke to gange i løbet af maj. Den første gang var med min lillebror, hvor vi så Captain America - Civil War, som var ganske underholdende. Flere jeg kender har sagt at den var en anelse for lang, men det var ikke noget jeg rigtig lagde mærke til. Det var bare ganske rart at være tilbage i Marvel universet. Den anden biograftur var med en veninde, hvor vi var inde og se X-men - Apocalypse. Jeg elsker de kære mutanter, men jeg var lidt skuffet over denne film. Den var ikke lige så god som de to foregående, men stadig god underholdning.
Jeg var også til to fødselsdage i maj, begge familierelateret. Den første var en 40 års fødselsdag, og så havde min ene lillebror fødselsdag som vi fejrede med bowling og efterfølgende spisning. Det var en superhyggelig aften.
Med mit arbejde var jeg i maj måned på to kurser. Den førset var på DOKK1 i Aarhus og handlede om Litteraturformidling anno 2016. Det var skam spændende nok, men jeg savnede nogle flere konkrete ideer til hvordan man kan formilde i og uden for biblioteket. Det andet kursus var en Temadag om graphic novels/tegneserier på Vejle Bibliotek. Det var utrolig godt. Oplægsholderne var fantastiske og man kunne virkelige mærke hvordan de brændte for tegneserie. Bonus var at den ene oplægsholder var Jakob Stegelmann, en af mine barndomshelte. Jeg kom hjem med så mange fode formidlingsideer så jeg kan knap nok vente med at komme i gang.
Men nu til bøgerne :)

I maj læste jeg 29 bøger, hvilket jeg synes er utroligt godt gået (klap på skulderen). Ud af de 29 bøger blev 6 hørt som lydbøger og 11 var graphic novels. Den længste bog var The High Lord af Trudi Canavan på 647 sider, og den korteste var Mrs Rosie and the Priest af Giovanni Boccaccio på kun 54 sider.

I maj forkælede jeg mig selv med 22  nye skønne boglige skatte, som jeg glæder mig utroligt meget til at læse. Nogle af dem kan ses lige her.

Majs bedste læseoplevelse:
Hvor skal jeg starte og hvor skal jeg slutte! Jeg har simpelthen haft så mange gode læseoplevelser i maj at det er helt fantastisk :)
Jeg startede måneden men at færdiglæse Afsind, som var en meget interessant horrorroman. Jeg læste novellesamlingen Happily Ever After, og var så glad for atter at være tilbage i Selection verden. Jeg læste de sidste tre bind i Locke & Key serien og hvor var det dog en følelsesmæssig rutsjebane på den gode måde. En anden bog som fik mig til at fælde en tåre eller to var The High Lord som er sidste del i The Black Magician Trilogy.
En læseoplevelse der derimod fik mig til at grine ustyrlig var graphic novelen Madly Ever After. Den var simpelthen fuldstændig forrykt og sindssyg morsom, hvis man har en makaber form for humor. En anden bog der fik mig til at trække på smilebåndet var Som stjernerne står. Det var en helt igennem fantastisk læseoplevelse, og helt klart en bog jeg skal læse igen.
(Dette er blot et lille udvalg, for som sagt har jeg haft virkelige mange gode læsestunder i denne måned).

Majs mest skuffende læseoplevelse:
Var nok det sidste bind om Noa - Den der udgyder blodet. Billederne var utrolig flotte, men historien og karakterne, især Noa, sagde mig ikke rigtig noget.

I juni begynder jeg så småt at planlægge min sommerferielæsning. Jeg har allerede nogle bøger jeg gerne vil læse når jeg får ferie, nu bliver udfordringen "bare" at vente med at læse dem til jeg rent faktisk får ferie :)
Og så håber jeg at vi får sol og godt vejr, så jeg kan komme ud og nyde det med en god bog under armen, for det synes jeg ikke rigtig at jeg fik nået i maj.


Læste bøger:
Martin Schjönning: Afsind
Darren Aronfsky: Den der udgyder blodet (Noa #2)
Kiera Cass: Happily Ever After
Joe Hill & Gabriel Rodriguez: Keys to the Kingdom (Locke & Key #4)
Joe Hill & Gabriel Rodriguez: Clockworks (Locke & Key #5)
Joe Hill & Gabriel Rodriguez: Alpha & Omega (Locke & Key #6)
J.K. Rowling: Harry Potter and the Goblet of Fire (lydbog)
Amelia Atwater-Rhodes: Demon in My View (Den of Shadows #2)
Kieron Gillen & Jamie McKelvie: The Faust Act (The Wicked + The Divine #1)
Kieron Gillen & Jamie McKelvie: Fandenonium (The Wicked + The Divine #2)
Trudi Canavan: The High Lord (The Black Magician Trilogy #3)
LG Jensen: Det forbandede totem (Mestertyven Vips #1)
Jonas Wilmann: Frygt-filerne (lydbog)
LG Jensen: Mimers brønd (Mestertyven Vips #2)
Jennifer Echols: Over stregen
Kristoffer Jacob Andersen: Eliksiren
Skottie Young: Madly Ever After (I Hate Fairyland #1)
Scott Snyder: Wytches (Wycthes #1)
Adam Glass: Kicked in the Teeth (Suicide Squad #1)
Adam Glass: Basilisk Rising (Suicide Squad #2)
Adam Glass: Death is for Suckers (Suicide Squad #3)
Dennis Jürgensen: Sagen om de japanske dræbergardiner (Spøgelseslinien #1) (lydbog)
Giovanni Boccaccio: Mrs Rosie and the Priest
Dennis Jürgensen: Sagen om det blodige vampyrtrick (Spøgelseslinien #2) (lydbog)
John Harstad: 172 Hours on the Moon
Naja Marie Aidt: Poesibog
Cora Cormack: Som stjernerne står (Losing it #1)
Dennis Jürgensen: Sagen om Ugledrengens afklippede klo (Spøgelseslinien #3) (lydbog)
Dennis Jürgensen: Sagen om det galoperende maleri (Spøgelseslinien #4) (lydbog)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar