Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 9. februar 2016

Feed af Mira Grant

"The year was 2014. We had cured cancer. We had beaten the common cold. But in doing so we had created something new, something terrible that no one could stop, The infection spread, virus blocks taking over bodies and minds with one, unstoppable command: FEED.

Now, twenty years after the Rising, Georgia and Shaun Mason are on the trail of the biggest story of their lives - the dark conspiracy behind the infected, The truth will out, even if it kills them" (fra bogens bagside).





Feed foregår i en fremtid, hvor zombier hærger jorden, og gør det farligt at gå uden for en dør. dog findes der stadig mennesker, der vover sig udenfor. Nogle af disse mennesker er Georgia og Shaun Mason. De er begge bloggere inden for hver deres felt, og de er på jagt efter sandheden og fortælle den til resten af verden. De får mulighed for at følge en præsidentkandidatkampagne og slår til. Undervejs får de nys om en konspiration, og sætter alt ind for at afdække den.

Jeg kunne rigtig godt lide Georgia som hovedperson. Hun er en stærk hovedperson, med både gode og mindre gode sider. Hun er stædig og hun gør alt for at finde og fortælle sandheden. Jeg fandt det let at holde af hende.

Zombierne fylder ikke så meget i den bog, som jeg troede da jeg startede på den. Zombierne i Feed bliver ikke anvendt ligesom zombierne i de mere traditionelle zombieromaner, hvor man oftest vader i indvolde og blod hver gang en zombie får slået hovedet ind. Zombierne er skam stadig en trussel mod menneskeheden, men på en anden måde. De har gjort de fleste mennesker så bange og hjælpeløse at de ikke tør bevæge sig udenfor en dør, og er derfor afhængige af bl.a. bloggerne til at fortælle hvad der sker ude i verden.
Mira Grant gør et godt job i at opbygge en stigende grad af paranoia og frygt i Feed. Man ved aldrig hvem der falder for hænderne af konspirationens bagmænd, og hvem der falder for zombiernes tænder.

Slutningen overvældede og knuste mig. Jeg tror jeg fældede en tåre første gang jeg læste bogen. Det var en god slutning, men en hård én af slagsen.

Bogen er medrivende og jeg slugte den i løbet af et par dage. Feed er første bog i Newsflesh trilogien. Feed kan klart anbefales til alle, der elsker en god historie.


5/5 stjerner

Feed (Newsflesh #1) af Mira Grant
Forlag: Orbit
Udgivet: 2010
571 sider

Ingen kommentarer:

Send en kommentar