Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 22. juni 2017

Parasite af Mira Grant

"A decade in the future, humanity thrives in the absence of sickness and disease. We owe our good health to a humble parasite - a genetically engineered tapeworm developed by the pioneering SymboGen Corporation. When implanted, the tapeworm protects us from illness, boosts our immune system - even secretes designer drugs. It's been successful beyond the scientists' wildest dreams. Now, years on, almost every human being has a SymboGen tapeworm living within them.
But these parasites are getting restless. They want their own lives...and will do anything to get them."


Det første jeg læste af Mira Grant var Newsflesh trilogien (som forfatteren nu er i gang med at udvide til en længere serie), og jeg var virkelig fanget af den, og det er stadig en af de bedste trilogier/serier jeg har læst. Så da jeg fandt ud af at Grant har skrevet flere bøger skulle jeg selvfølgelig også lige tage et kig på dem.

Parasite er første bog i en science fiction trilogi, hvor vi er en lille smule ude i fremtiden, nærmere bestemt 2027, men hvor størstedelen af jordens befolkning nu har en form for genetisk modificeret bændelorm kaldet Intestinal Bodyguard, der søger for at holde deres værter sunde og raske. Vores hovedperson er den unge kvinde Sally Mitchell. For seks år siden var Sally i et grumt biluheld, hvor hun næsten døde. Hun overlevede mirakuløst på grund af hendes Intestinal Bodyguard, og bliver nu løbende undersøgt af firmaet bag Intestinal Bodyguard, SymboGen. Dog lider Sally af et meget omfattende hukommelsestab, der gør at hun ikke kan huske, hvem hun var før ulykken, og at hun har været nødsaget til at lære alt fra bunden af. Hukommelsestabet har selvfølgelig også gjort at hun har skabt en hel ny personlighed, og nu helst vil kaldes Sal. Mens Sal stadig kæmper for at vende helt tilbage til livet igen begynder en mystisk sygdom at slå kløerne i tilfældige folk, og Sal og hendes kæreste Nathan bliver ufrivillig blandet ind i det hele.

Jeg kan lige så godt indrømme at jeg havde store forventninger til denne bog, fordi jeg elsker Newsflesh serien. Og så synes jeg præsmissen om at speciel designede parasitter er med til at holde mennesker sunde og raske indtil det selvfølgelig går galt er virkelig fed. Det er lige min form får gal videnskab. Historien har hele vejen igennem fokus på videnskab, og Grant gør de videnskabelige forklaringer meget troværdige. Historien bliver også mere uhyggelig af det, for hvem ved, måske har vi en dag parasitter eller lignede, der passer på vores helbred.
"All scientists are mad scientists.” 
Sal er en interessant hovedperson. Hun havde ikke fra starten lige så stor slagkraft som Georgia fra Newsflesh serien havde på mig. Men hun voksede med plottet, og jeg er sikker på at hun udvikler sig endnu mere i de næste par bøger. Og så var jeg bare vild med hendes kommentarer. De var ironiske og sjove.
"I wasn't a stupid actress in a horror movie, despite the fact that I had gone running outside in my bathrobe to see what was wrong with the dog; no matter how much I wanted to know what she was growling at, I wasn't going to open the gate and find out. But there were other ways."
Spændingskurven er støt voksende undervejs, og forfatteren forstår at underbygge stemningen, så læseren ved lige så meget som hovedpersonen. Når det først går løs er der ikke så mange stille stunder, men der er en god balance mellem de forskellige dele historien består af.
Og så bliver der smidt nogle velvalgte uddrag fra interviews og ligende ind, som er med til at opbygge stemningen og historien. Derudover bruges der uddrag fra den fiktive børnebog Don't Go Out Alone til at opbygge spændingen. Citaterne bliver mere og mere uhyggelige som historien skrider frem, og bogen spiller også en pæn rolle i handlingen. Jeg synes at det er en skam at Don't Go Out Alone er en fiktiv bog, for jeg fik virkelig meget lyst til at læse den. Og så skriver Grant bare i et sprog der tiltaler mig.
“The broken doors are open—come and enter and be home. My darling girl, be careful now, and don’t go out alone.” 
Så vi har gale videnskabsmænd, farlige parasitter, mennesker med skjulte agender, en creepy børnebog og en ung kvinde med hukommelsestab fanget midt i det hele. Det er en fed blanding og jeg kan kun anbefale Parasite. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre i serien.


4/5 stjerner

Titel: Parasite
Forfatter: Mira Grant
Serie: Parasitology #1
Sprog: amerikansk
Forlag: Orbit
Udgivet: 2013
ISBN: 9780316218955
Sideantal: 504

tirsdag den 20. juni 2017

Denne dag, et liv: En Astrid Lindgren-biografi af Jens Andersen

"'Jeg lever løs og synes, at man skal behandle hver dag, som om den var den eneste, man har,' sagde Astrid Lindgren. Hun døde som 94-årig i 2002.
Ordene 'Denne dag, et liv' mødte hun første gang som ung oprørsk pige i 1925. De fulgte hende gennem livet, i kærligheden og i kunsten som et mantra, som en form for ledetråd i menneskets uforskammet korte liv: Grib det, nyd det, brug det!
Den kunst forstod Astrid Lindgren, hvad enten hun befandt sig i skriveproces, legede heks med sine små slægtninge, kæmpede for børnebogens status, for unges rettigheder, eller som ældre trådte i karakter som miljøaktivist, fredsforkæmper og filantrop.


"Skal man være lykkelig, så må det komme inde fra én selv og ikke fra et andet menneske."

Tilbage i januar var Jens Andersen på min arbejdsplads for at holde foredrag om bogen Denne dag, et liv og det betød ca. 2 timers foredrag om den kære Astrid Lindgren liv og skriverier.
Jeg havde i flere måneder taget tilløb til at få læst Denne dag, et liv, men det var aldrig rigtig blevet til noget. Jeg læser nemlig sjældent biografier, jeg foretrækker nok fiktionens verden.
Men jeg har altid holdt af Astrid Lindgrens bøger, og nu kom Jens Andersen jo, så det var min motivation til at tage mig sammen og læst bogen. Og så er den også blevet rost til skyerne og er utrolig populær. Så en eftermiddag satte jeg mig ned i min lænestol og begyndte at læse Denne dag, et liv. Og sikke et liv Astrid Lindgren har levet! Jeg har ikke kendt meget til Astrids liv, og jeg havde nok ubevidst forventet et stille og roligt liv. Men jeg kunne da ikke have taget mere fejl. Astrids liv byder både på store glæder og store sorger. Hun har haft forhold til gifte mænd (de var på vej til at blive skilt) og hun har fået et barn uden for ægteskab, som hun var nødt til at sende til Danmark, hvor det skulle bo hos en plejemor. Og der gik faktisk en del år før at Astrid kunne hente sin søn hjem igen.

Denne dag, et liv er ikke kun et portræt af Astrid som forfatter, det er et portræt af Astrid som menneske både i de gode tider, men bestemt også de svære. Vi møder Astrid i stort set alle aspekter af hendes liv. Hendes karriere indenfor forlagsbranchen, hendes politiske karriere, hendes liv som datter, mor og kone, hvor hun helt klart vejede morrollen højest og så selvfølgelig hendes forfatterliv. Og dette giver et helskabt billede af en kvinde, hvis fortryllende børnebøger jeg nødigt ville havde været foruden. Faktisk kan jeg slet ikke forstille mig en barndom uden Pippi, Emil og Ronja, både i bogformat, men nok mere i film/tv format, for det er her jeg mindes, at jeg mødte dem først. Og jeg ser dem da stadig, når de en gang imellem bliver gensendt på tv.

Denne dag, et liv er utrolig velskrevet og meget levende fortalt. Jeg følte at jeg kendte Astrid personligt, selvom jeg desværre aldrig har mødt hende. Astrid har levet et spændende liv og Andersen får det formidlet med stor respekt. Han er velformuleret og nærværende. Biografien indeholder billeder, både private og mere officielle af Astrid, hendes familie og bøger. Derudover er uddrag fra breve hun har skrevet, uddrag fra nogle af hendes kendte børnebøger og så bliver der selvfølgelig også fortalt, hvor hun fik hendes ideer fra. Her spiller hendes børn en stor rolle. Jeg kunne fortælle meget mere om Astrids liv, men jeg synes at du selv skal læse den. Der venter dig noget af et eventyr.
"Først og fremmest vil jeg være sammen med mine børn. Dernæst vil jeg være sammen med mine venner. Og derudover vil jeg være sammen med mig selv. Helt og aldeles mig selv. Mennesket har et skrøbeligt, sølle værn mod, hvad livet kan finde på at slå til med, hvis han eller hun ikke har lært at være alene. Det er næsten det vigtigste af alt."
Hvis du ligesom mig ikke læser særlig mange biografier, kan jeg anbefale dig at starte med Denne dag, et liv. For her er du i trygge hænder hos en formilder der kan sit kram. Og hos en kvinde, der har præget mange børn og voksnes liv og som bliver ved med at gøre det i dag 15 år efter hendes død.
Og hvis du læser mange biografier og har lyst til en fortælling om en enestående kvindes fortryllende liv skal du læse Denne dag, et liv.


4/5 stjerner

Titel: Denne dag, et liv: En Astrid Lindgren-biografi
Forfatter: Jens Andersen
Serie: -
Sprog: dansk
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2016 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2014
ISBN: 9788702151268
Sideantal: 434 sider

lørdag den 17. juni 2017

Junis klassiker og murstensroman


Vi er godt i gang med juni og det betyder selvfølgelig at jeg skal finde en klassiker og en murstensroman som jeg vil hygge mig med resten af måneden.
Og det var faktiske nogle ganske lette valg denne gang, hvis jeg selv skal sige det.

Hvis vi starter med klassikeren. Jeg genså serien The Lizzie Bennet Diaries, hvilket er en herlig nyfortælling af Jane Austens klassiker Pride and Prejudice. Jeg kan anbefale både bogen og serien. Og det er netop bogen jeg vil genlæse i denne måned. Jeg har læst den et par gange og det er en af mine ynglingsbøger (jeg genlæste den faktisk så sent som sidste år), men nu er det tid til igen at dykke ned i fortællingen om Elizabeth Bennet og Mr. Darcy.

Min murstensroman bliver forsættelsen til Parasite, nemlig Symbiont. Den er med på min liste over trilogier jeg gerne enten vil læse eller færdiglæse. Med sine 518 sider er den ikke den længste bog på mine reoler. Men så kan jeg forhåbentlig nå endnu en 500+ siders bog, hvis jeg er heldig.
(Og jeg har stadig ikke fået læst ACOWAR, så hvis jeg heller ikke når til den i denne måned, skal den læses i min sommerferie).

torsdag den 15. juni 2017

Lagt på is af Elle Kennedy

"John Logan, tredjeårsstuderende på Briar University, kan få alle de piger, han vil. Ishockeystjernens liv er én lang række af fester og engangsknald, men bag den afslappede charme og det flirtende smil gemmer han på en voksende fortvivlelse over den mur, han kommer til at banke panden mod, når han dimitterer. En tur i kanen med den sexede førsteårsstuderende Grace Ivers er derfor lige præcis den afledning, han har brug for. Men på grund af en tåbelig misforståelse lægger Grace ham på is, og Logan beslutter sig for at bruge sit fjerde og sidste studieår på at bevise, at han er værd at give en chance til."

Lagt på is er den selvstændige forsættelse til Aftalt spil. I denne roman følger vi Logan (Garrets bedste ven) og Grace. Logan går og sukker ulykkeligt forelsket over Hannah (Garrets kæreste). Han føler lede for sig selv og sine følelser og kan knap nok være i samme rum som de forelskede par. Logan forsøger at drukne den dårlige samvittighed med fest, druk og damer. Men det lykkes ikke helt så godt. Men så møder han Grace. Deres første møde bliver ikke et møde, hvor de kigger hinanden dybt i øjnene og med det samme bliver vildt forelsket i hinanden. Nej, de må kæmpe for deres forhold, og især Logan må gøre bod på hans dårlige opførelse over for Grace.

Lagt på is (og Aftalt spil) for den sags skyld er bøger jeg har slugt. Jeg tror ikke på guilty pleasures, når det kommer til læsning (eller livet generelt), men hvis jeg gjorde ville denne serie helt sikkert komme på listen.
Sproget er let og ligetil, og humoren er rigtig fin og sjov. Der er en del sex med, men nu er det jo også en kærlighedsroman. Lagt på is eneste krav til læseren er at man kan lade sig opsluge af dens historie. Det kan være nemt for nogle og svært for andre. For mig var det utroligt nemt at blive opslugt af historien og karakterne. Logan var min ynglings biperson fra Aftalt spil, og jeg er så glad for at vi allerede får hans historie. Logan er flabet, charmerende og ikke bange for at gøre sig selv lidt til grin. Og så vil han gøre stort set alt for at vinde hjertet på den kvinde han elsker.
Grace derimod udvikler sig undervejs til en kvinde med ben i næsen, der ikke finder sig i hvad som helst. Hun er den søde pige, men forstår at sætte sig i respekt og har hun en virkelig sjov og underspillet personlighed.
Kemien mellem Logan og Grace synes jeg derfor er helt vidunderlig. Selvom Logan til tider er lidt af et fjols, synes jeg han kommer godt ind i kampen igen og bliver mere og mere sympatisk som historien udspiller sig.
Jeg kan også virkelig godt lide at de ikke er perfekte, hverken hver for sig eller sammen. At alt ikke er rosenrødt. Men at de kæmper for deres forhold og for hinanden uden at miste dem selv i processen.

Og selvom emnet og skrivestilen skulle synes let og fluffy er der altid et underliggende mørke lige under overfladen. For vores hovedpersoner har det ikke altid lige let. De har alle noget de kæmper med. Logan har en alkoholisk far og en fremtid der ser meget sort ud, hvor han skal henslæbe sin tid i farens værksted i stedet for at følge sin drøm og spille professionelt ishockey. Grace og hendes bedsteveninde Ramona har ikke længere et ligeværdigt eller godt venskab mere, men det kan være svært at bryde kontakten, når man har været venner i mange år. Så alt er ikke let og ligetil, men det skal det nødvendigvis heller ikke være.

Lagt på is er en skøn kærlighedsfortælling, der gemmer på meget mere bag det pastelfarvede ydre. Det er en historie om to mennesker, der kæmper for at få hinanden, skrevet i et sprog der flyder og med en skøn humor, der nok skal få et grin eller to frem. Og jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget til at læse videre i Off-Campus serien.


4/5 stjerner

Titel: Lagt på is / Originaltitel: The Mistake
Forfatter: Elle Kennedy
Serie: Off-Campus #2
Sprog: amerikansk / læst på dansk
Forlag: Flamingo
Udgivet: 2016 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2015
ISBN: 9788702201840
Sideantal: 293

tirsdag den 13. juni 2017

Er du okay, Fie? af Anika Eibe

"Jeg ved godt hvordan folk opfatter mig.
Jeg ved godt de tror de ved alt om mig. 
Alene på grund af mit udseende.
Men ved I hvad … det gør de ikke.
Fie har det hele. 
Hun er smuk, dygtig i skolen, 
og drengene er vilde med hende.
Udadtil er hendes liv fantastisk.
Men ikke alt er så perfekt som det ser ud."

Er du okay, Fie? er anden bog i den selvstændige serie Er du okay...? Den første bog Er du okay, Marie? handlede om mobning, mens Er du okay, Fie? har fokus på cutting. Fie (af hendes forældre  bliver hun kaldt Anna-Sofie, et navn som hun hader) ser på overfladen ud til at have det perfekte liv. Hun er smuk, hun er virkelig dygtig i skolen og drengene har også et godt øje til hende. Men livet er ikke så perfekt for Fie som det ser ud til. Hun lever under et meget stort forventningspres fra forældrene (især moren er kørt helt af sporet), fra den generelle omverden og ikke mindst fra hende selv. Så for at få kontrol over den indre smerte hun føler, skære hun i sig selv. De eneste tidspunkter hvor hun føler sig nogenlunde fri er når hun er ude og træne med hendes hest Cappi og så selvfølgelig Patrick. De er hendes små pusterum, indtil hun finder ud af hvad hun virkelig føler for Patrick og det vil aldrig kunne lade sig gøre i den perfekte verden hendes forældre vil have hende til at leve.
"Det var svært at finde facaden frem efter den lorteweekend. Det virkede næsten umuligt at smøre 'Fie-smilet' på og træde ind i klassen og bare være på."
Jeg er virkelig blevet fanget af disse Er du okay...? bøger. De behandler super relevante emner, som er meget tabubelagte. Der er kommet mere fokus på mobning i skolerne de sidste par år, og det er godt, men det er  bare stadig ikke nok, og der er heller ikke særlig meget fokus på mobning på arbejdspladsen.
Cutting og andre former for selvskade kommer der gradvis også mere fokus på blandt andet igennem skønlitterære bøger som Er du okay, Fie? og Hjertet er 1 organ af Sarah Engell, men det er mit indtryk at det stadig er meget tabubelagt og noget der kan være svært at tale om på grund af eksempelvis berøringsangst (som det ses i Hjertet er 1 organ).
"Nogle gange havde jeg lyst til at skrige af frustation. Give efter for trangen til at være ærlig og bare plapre ud med hvordan jeg havde det i stedet for bare at svare at alt var godt. Hvad ville de mon sige hvis jeg rev bandagen af armen og viste dem mine sår?"
Jeg læste Er du okay, Fie? under forårets Read-A-Thon. Den er til tider hård og grum, og jeg havde virkelig lyst til at ruske Fies mor meget hårdt. Men jeg følte også, at jeg kom tæt på Fie og hendes følelser og tanker. Og det var bare rigtig dejlig for det gjorde bogen så meget mere nærværende og altopslugende. Det er en bog man ikke kan lægge fra sig, når man først er begyndt.

Hvis du kan lide barske historier om selvskade, smerte, svigt og måske en lille smule håb gemt imellem alt det grumme er Er du okay, Fie? lige en bog for dig. Jeg har fået den næste bog i serien Er du okay, Matthias? og den får bestemt ikke lov til at stå ulæst på min hylde særligt længe. Og jeg kan kun anbefale, at du også få læst denne relevante serie.

4/5 stjerner

Titel: Er du okay, Fie?
Forfatter: Anika Eibe
Serie: Er du okay...?
Sprog: dansk
Forlag: Tellerup
Udgivet: 10. februar 2017
ISBN: 9788758824628
Sideantal: 179 sider