Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

fredag den 22. september 2017

Lips Touch: Three Times af Laini Taylor

"Three tales of supernatural love, each pivoting on a kiss that is no mere kiss, but an action with profound consequences for the kissers' souls."


Kan et enkelt kys være magisk?
Kan et enkelt kys lede til ens frelse,
eller leder det i stedet for én direkte mod ens egen undergang?

I Laini Taylors Lips Touch: Three Times er et kys aldrig bare et kys. I denne lille samling af tre noveller betyder de så uendelig meget. De kan være forførende og de kan være grusomme. Fælles for alle er at de har afgørende betydning for de mennesker som kysset involverer.

Jeg havde ikke tidligere læst noget af Laini Taylor før jeg stødte på Lips Touch: Three Times, hvor kan jeg ikke længere huske, men jeg kan sagtnes huske da jeg læste den første gang. (Og også anden gang for den sags skyld). Jeg var begge gange helt fortabt for omverdenen - indfanget af Laini Taylors smukke ord og fortryllende historier.

Lips Touch: Three Times indeholder tre noveller, hvor man tydelig kan mærke Laini Taylors fortælleglæde og ikke mindst hendes evne til at skabe utrolig smukke, eventyrlige og stemningsfyldte sætninger.

“Kissing can ruin lives. Lips touch sometimes teeth clash. New hunger is born with a throb and caution falls away. A cursed girl with lips still moist from her first kiss might feel suddenly wild like a little monsoon. She might forget her curse just long enough to get careless and let it come true. She might kill everyone she loves...”

Bogen indeholder som sagt tre noveller som er Goblin Fruit, Spicy Little Curses og Hatchling. Titlerne på novellerne skriger på en atmosfære af mørke og dystre eventyragtige fortællinger, der er lige så forførende som løftet om de kys de indeholder.

Goblin Fruit var jeg faktisk ikke helt så vild med første gang jeg læste den. Den sagde mig ikke så meget dengang. Men anden gang jeg læste den var en helt anden sag. Det var som om jeg læste den på ny og denne gang var det en meget bedre eller måske er det mere passende at sige at det var en helt anden læseoplevelse end første gang. Måske fordi der var gået nogle år imellem, måske fordi jeg var blevet lidt ældre, måske fordi jeg læste den på det rette tidspunkt i den rette stemning. Goblin Fruit handler om en ung pige der længes efter en dreng, så meget at hun er villig til at opgive alt for at smage hans læber. Hun kan simpelthen ikke modstod fristelsen. Novellen beskriver den længsel og følelse man kan opleve som teenager, når der noget eller nogen man bare må have for at kunne overleve, lige meget hvad prisen så end må være.

Spicy Little Curses har nok en lidt stærkere følelse af eventyr, idet den handler om en pige, der bliver forbandet fra følelsen. Hun har en utrolig smuk stemme, men hun må hverken snakke eller synge, for hvis hun gør, dræber hun alle, der hører hendes stemme. Men denne selvvalgte tavshed kan selvfølgelig ikke vare ved i længden, især ikke da hun forelsker sig i en ung mand. Denne her novelle har som sagt meget klassisk eventyragtig følelse, men det gør bestemt ikke noget. Den havde den helt rigtig stemning, da gjorde at jeg var henrevet fra starten.

Hatchling er nok den bedste af novellerne. Jeg synes at de alle er fantastiske, men denne løber med prisen. Heri kommer Laini Taylors sprog og evne til at skabe medrivende og smukke fortællinger virkelig til sin ret. Jeg havde lyst til at leve i den verden hun fik skabt med Hatchling og mest af alt fik jeg lyst til at læse mere. Så meget mere, om de personer der befolker og lever i denne fortælling og ikke mindst om den magi, der gennemsyder siderne. Hatchling er simpelthen så hjertegribende og bevægende. Hjertet sad oppe i min hals det meste af tiden, mens mine øjne hektisk slugte alle ordene, nærmest i frygt for at de skulle forsvinde før de kunne få dem læst. Det er simpelthen en så smuk og fortryllende historie, men også på en måde sært grusom, både i handling og også fordi man ikke vil have den til at ende igen.

“She was a girl and she was a queen and back in the mists she was a woman who had seized the moon from the sky and drunk its light so that she would never die. And she never had.”  

Jeg føler ikke at jeg kan anbefale Lips Touch: Three Times stærkt nok, men hvis man kun skal læse en novellesamling i år, så lad det være denne. Den er simpelthen fantastisk.
Og som jeg var næsten ved at glemme, har denne udgave de fineste rødlige illustrationer, der indfanger novellernes stemning helt perfekt.



4,5/5 stjerner

Titel: Lips Touch: Three Times
Forfatter: Laini Taylor
Serie: -
Originalsprog: engelsk
Forlag: Arthur A. Levine Books
Udgivet: 1. oktober 2009
ISBN: 9780545055857
Sideantal: 266

tirsdag den 19. september 2017

Charlotte's Web af E.B. White

"The tale of how a little girl named Fern, with the help of a friendly spider, saved her pig Wilbur from the usual fate of nice fat little pigs."


Wilbur er en lille gris, der får en lidt hård start på livet. Han er nemlig den mindste i flokken og ser ikke ud af meget, og derfor står han til at blive aflivet. Men pigen Fern er fast besluttet på at han skal overleve. Og det lykkes for hende at redde hans liv. Han kommer til at vokse op på en gård, sammen med en helt masse andre husdyr. Og Fern besøger ham flittig. I stalden, hvor Wilbur bor, lever Charlotte også, og de to begynder at forme et stærkt og lidt særpræget venskab. Charlotte er nemlig en edderkop, men hun vil gøre alt for at hjælpe Wilbur, da hans liv igen kommer i fare.

"I don't want to die! Save me, somebody! Save me!"

Jeg har ikke tidligere læst Charlotte's Web, selvom det er en ret kendt og populær børneklassiker (i hvert i udlandet). Jeg kan ikke huske præcis, hvornår jeg blev opmærksom på dens eksistens, men jeg læste den i hvert fald først i år, også selvom den har stået på mine reoler siden sidste år. Men det gør sig også gældende for mange andre børneklassiker, som jeg først har læst, da jeg var blevet voksen.

Charlotte's Web er en virkelig sød historie om venskab og om at sætte andre højere end sig selv og forsøge at hjælpe dem så godt man kan. Charlottes loyalitet til Wilbur er utrolig respektindgydende. Hun knokler simpelthen så hårdt for at redde den lille, lidt naive gris' liv.

“Why did you do all this for me?' he asked. 'I don't deserve it. I've never done anything for you.' 'You have been my friend,' replied Charlotte. 'That in itself is a tremendous thing.” 

Dyrene i stalden kan til tider godt virke lidt stereotype. Templeton er for eksempel en grådig rotte, der kun gør noget for andre, hvis han får noget ud af det til gengæld. Men det gør faktisk ikke så meget i denne historie. For man kan relatere til dyrene og deres forskellige personligheder alligevel. Og de er virkelig en farverig folk med bestemte holdninger og meninger til deres hverdagsliv.
Og det er hverdagslivet White beskriver. Det er kampen for at overleve, det er det spirrende venskab mellem Wilbur og Charlotte, det er samlivet mellem dyrene, og det er beskrivelsen af Fern, der bliver ældre og mister noget af barndommens uskyldhed.

Charlotte's Web er en vidunderlig historie, der ikke kun er for børn, men som voksne også vil finde glæde i at læse. Det gjorde jeg i hvert fald. Og jeg kan kun anbefale at du læser den, hvis du ikke allerede har.


4/5 stjerner

Titel: Charlotte's Web
Forfatter: E.B. White
Serie: -
Originalsprog: engelsk
Forlag: Puffin Classics
Udgivet: 2. juni 2016 (denne udgave) / oprindelig udgivet 1952
ISBN: 9780141368832
Sideantal: 176

søndag den 17. september 2017

Mens alle andre er til Fantasy Festival...



Har jeg:

  • Bagt de bedste cookies til min forældre
  • Gået tur med hunden ude i juletræerne, som hun elsker, for der kan hun grave løs
  • Hørt lydbog
  • Fået set nogle af de nye videoer fra af de booktubers & youtubers som jeg normalt følger, men som jeg har forsømt i et par uger (jeg er stadig bagud)
  • Snakket med katten
  • Set nærmest intet fjernsyn (i forhold til hvad jeg normalt ser) og jeg har heller ikke haft lyst til at se noget
  • Nydt det overraskende gode vejr vi har haft her
  • Hygget sammen med mine forældre
  • Sovet middagslure
  • Spist lækkert aftensmad hos min lillebror
  • Drukket for lidt vand
  • Været ude at handle
  • Vasket tøj
  • Og så har jeg selvfølgelig fået læst - ikke meget, men lidt har også ret

torsdag den 14. september 2017

Nedtælling af Teri Terry

"Callie er forsvundet. Hendes storebror Kai er ved at miste håbet om nogensinde at se hende igen. Men så møder han Shay, som så Callie den dag, hun forsvandt, og pludselig er der igen håb. Men under deres søgen efter Callie udbryder der en frygtelig epidemi, og mens alle andre flygter, er Kai og Shay nødt til trodse faren for at finde frem til sandheden om Callie."


"De siger, jeg er syg og skal helbredes. Men jeg føler mig ikke syg. Ikke længere."
En mystisk sygdom begynder at hærge Skotland, hvor folk efter et kort, men meget smertefyldt sygdomsforløb dør. Samtidig er det også uhyre smitsom og spreder sig som en steppebrænd. Nogle steder undslipper, mens andre bliver hårdt ramt. Samtidig er Kai på jagt efter sin forsvundne søster, Callie og han kommer i kontakt med Shay, der bor i en lille landsby og som var en af de sidste der så Callie før hun forsvandt. De bliver selvfølgelig også berørt af sygdommen og sammen drager de ud for at finde de ansvarlige bag den frygtelig sygdom.

Nedtælling består af meget korte kapitler, der er med til at opretteholde og styrke spændingen i fortællingen. For spænding mangler denne bog bestemt ikke. Den er til tider meget hæsblæsende. Nogle steder ville jeg gerne have at der var brugt mere tid til at udfolde tingene noget mere, men det var der desværre ikke altid tid til. For det er simpelthen en bog, man flyver lige igennem og som med sine 442 sider ville ønske var længere. Så er det jo meget godt at det er første bog i en planlagt trilogi. Nedtælling skifter mellem to fortællere, nemlig Shay og Callie, og det fungere virkelig godt. De komplementere hinanden rigtig fin og samtidig før man fortalt historien for to forskellige vinkler.

Jeg synes historien om sygdommen og dens mystiske opstående og ikke mindste dens følger for bestemte mennesker var noget af det mest interessante ved bogen, og jeg håber der bliver endnu mere af det i de næste bøger. Det er en meget velskrevet bog med fin dialog og samspil mellem karakterne.

En af mine få anker med Nedtælling er at Shay og Kais kærlighed til hinanden går alt, alt for hurtigt.
Det virker lidt for meget insta-love agtig til min smag. Der måtte gerne have gået mere tid før de begyndte at kysse helt vildt og erklære deres kærlighed til hinanden. Så det var lidt en skam, men det afskrækker mig bestemt ikke til at læse videre i serien, for det glæder jeg mig rigtig meget til. For jeg vil gerne have svar på nogle af de spørgsmål, der dukker op undervejs. Desuden kunne den godt have været mere hjerteskærende med alt den død og smerte som den nu engang indeholder. Men det synes jeg den gik lidt for let hen over. Men udover disse punkter, synes jeg at det er en utrolig underholdende bog (hvis man kan sige det om en bog, hvor en sygdom spreder rædsel og død).

Jeg vil varmt anbefale Nedtælling til alle der ønsker en velskrevet og spændende dystopisk/science fiction bog. Den skal nok holde din opmærksomhed fanget.

"Lydbølger slår os omkuld. Intens kulde. Metalstykker og det, der er værre, flyver imod os. Det, der er meget, meget værre. Det slipper ud. Det finder os. Det gør ondt. ONDT. ONDT."


4/5 stjerner

Titel: Nedtælling
Forfatter: Teri Terry
Serie: Mørkt stof #1
Originalsprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 4. maj 2017
ISBN: 9788702225556
Sideantal: 442

tirsdag den 12. september 2017

Septembers klassiker og murstensroman


Så er vi atter gået ind i en ny måned, og dermed er det også blevet tid til at finde ud af hvilken klassiker og murstensroman jeg vil kaste mig over i september. I august blev det ikke til et særskilt indlæg, dels fordi jeg deltog i Tome Topple Readathon og faktisk fik læst mere end en murstensroman, og dels fordi jeg stadig var igang med julis klassiker The Day of the Triffids, som jeg blev færdig med at læse i august. Men nu er jeg klar igen.

Murstensromanen har lidt givet sig selv, fordi jeg begyndte på den i august, og jeg vil meget gerne læse den færdig i september. Men det er en lidt (læs: meget) uhandy bog at have med på farten eller bare at læse den i sengen, fordi den er så stor. Og derfor har jeg også læst meget on and off i den, men det skal ændres nu og jeg vil sætte mere tid af til den. Jeg snakker selvfølgelig om Den første af Justin Cronin.

Månedens klassiker bliver en børneklassiker indpakket en fin grøn farve og med kronhjorte og træer på forsiden. Jeg har set en del filmatiseringer af Robin Hood myten, men jeg har aldrig læst fortællingerne. Men da jeg ejer denne lille udgave The Adventures of Robin Hood af Roger Lancelyn Green, har jeg jo en oplagt mulighed for at få den læst.

Jeg glæder mig til at få læst dem begge.